Ritualet. Kidnapningen og mordet!

S: i en kælder, under en efterladt butik.
V: sol
O: Mørke, lys, røg..
T: midt på dagen..
Resten: læs historien - // dette er et emne, folk ikke skal blande sig i, men gerne læse.. se det som en forklaring?

Rummet var lille. Med tykke vægge, der tog al lys. En perfekt firkant.
Rundt langs to af de nøgne vægge, der var med til at udgøre, det mørke værelse, var der opstillet kasser. Lange borde, der var fyldt med levende lys og røgelse - flere hundrede lys! Lyset skabte levende skygger, i den mørke firkant, og røgelsen skabte den lette grå røg, og den kvælende lugt. I midten af det mørke rum, var der graveret et stort mønster – en ring, med to stjerner i, begge ind i hinanden. Alle hjørner oplyst af hver sit lys. Fordi mønsteret var graveret ned i Gulvet, var det som et masse små kanaler, der til sammen, skabte dette specielle mønster.

modsat den ene væg, med lys og røgelse, hang en ung kvinde. Hun hang i armene, takket være to lænker, der var boret ind i den bare væg. Den unge kvinde bevægede sig ikke, men hang blot slapt i lænkerne, som var det, dét eneste der holdt hende oppe. Det mørke hår skyggede for hendes ansigt. Hun var flot. Tøjet var passende afslørende; Et korset, der trykkede barmen en smule op, nogle korte shorts, og et tykt sort bælte, som med fine guldtråde dekoreret ind i. Som i hendes ravne sorte hår. Alt sammen så unikt sat sammen, og en sand fryd for det lystne øje. Ja, hun havde været smuk, et pragteksemplar med den så hvide hud, et menneske kun kunne drømme om. For ja, denne gudelige Pige, var selvfølgelig ikke menneske, men Vampyr.. Dræbt, med et let snit sår i halsen. Hendes skrig var allerede væk, men blodet var stadig friskt.

Raiden stod i midten af det udgravede mønster. Fødderne sat præcist det sted, de skulle være. Ryggen rank, og Øjnene bevægende rundt, for at se at hans mange anstrengelser gav pote. Alt var som han så nøje havde planlagt. Ikke et lys for meget – ikke et sekund for sent. Raiden så ned af sig selv. Hans nøgne krop, var kun iført mørke bukser, der gik ham til livet, og tydeligt viste hans hvide muskuløse overkrop. Ja, det lyste næsten op. Også ham selv havde han dekoreret.. klar. Med sære mønstre og tegn, ned af den synlige hud. Malet med blodet fra den yderst flotte vampyr kvinde, der nu hang død ved væggen. Denne udsmykning var lige så nøje planlagt, som resten. Det fik Raiden til at se så anderledes ud, så hel, og fuldbragt, så mægtig og altødelæggende. Kniven bar han i sin venstre hånd. Han ventede.

så skete det, en lyskegle, så bleg som månen, faldt ind af et hul i væggen, fra den modsatte side, og kastede et langt lys mod Raiden. Det ramte ham. Solen ramte ham, og Raiden lyste op, skabte tydelige skygger i røgen bag ham. Selv dekorationerne på hans krop lyste næsten. Han smilede kort * endelig*

Raiden var fuldendt, stående i det specielle lys, på dette tidspunkt, gjorde at Ritualet var startet. Og at det snart skulle afsluttes. At han var klar. Og alt var sat i gang. Med lukkede øjne skar han det første snit. Han behøvede ikke at se, men brugte sit indre øje. Lagde snittet, præcist som planlagt. Raiden mærkede blodet dryppe ud af ham selv, og glide ned over den strakte højre hånd, for derefter at lande på gulvet. Smerten mærkede han ikke. Røgelsen havde en bedøvende virkning.. ja han var som i trance.
næste snit blev lagt, denne gang nær det modsatte håndled.. Nu blødte de begge.. Og blodet fandt nu hurtigere vej mod gulvet. Det tredje snit blev lagt over det sted, hvor hjertet burde være.. Det som nu ikke eksisterede mere. Raiden kunne mærke at blodet forsvandt hurtigere.. løb ned over hans bare overkrop, for til sidst at lande på gulvet sammen med det andet.. Det sortnede for hans øjne, og dog havde han ikke følt smerten en eneste gang endnu. Han svajede. Og sammen med kniven sank han sammen i mønsteret. Mumlende kort, de messende ord, Slutningen.. Raiden havde ikke forestillet sig den sådan. At det skulle blive hans måde at ende det ellers uendelige liv. Men på en måde, kunne han ikke forstille sig det anderledes. Han skulle dø i dette ældgamle ritual, som De første havde gjort. Blodet gled ned i mønsterets kanaler. Og farvede selve det store tegn rødt, af hans eget blod. Raiden lå nu.. stille.. Blodet forsvandt hurtigere og hurtigere. Raiden havde mistet bevidstheden, takket være det manglende blod i hans åre.. Lagde han sig til at dø. Alt var planlagt – det skulle nu kun fuldendes!
– Raiden Keefer.. den sande Duncan hvis liv havde været på spil så mange gange, hvis navn var så kendt, lå her.. lysende i symbolet af blod.. han eget blod , og træk vejret sin sidste gang – selvom han ikke behøvede.. smilet lå stadig over hans hvide ansigt som et grumt grin, da hans øjne blev tomme.. Han havde udført sit job – og ingen ville nu kunne ændre hans død..