Udforskende?

Dato :: 6. Marts
Vejr :: Lidt overskyet, men solskin
Tid :: Kl.12.00
Dag :: Lørdag
Omgivelser :: Dyr, og Seh ham selv.
Årstid :: Forår
Sted :: Lake Wahsington

__________________


Vinden legede med træernes kroner og fik de smukke grønne blade til at falde blidt på søen. Han stod bare der, kiggede ud på søen som om at søen kunne blive levende. Fascineret, det var hvad han var. Et smil brød ferm på hans læber, da han så en lille fugl flyve fra træernes blade længere ind i skoven. Seth sukkede lidt og lukkede så øjnene langsomt i. Han udforskede stedet med sine ører. Han kunne hører fuglesang, lyden af vinden og en masse andet. Men det der interaserrede ham mest var nu lyden af et bankende hjerte. Det kom tættere og tættere på, og det var helt klart ikke et menneske. Den stærke lugt var lige så hård som en mur og fik Seth til at snerre højt. " Stinkende dyr" Hvæsede han og de brune øjne var nu åbne og de kiggede rundt efter lugtens ejermand ( xD )

//hermed må lugtens ejermand være mig XD//

Påklædning: sort, tætsiddene top. ingen sko. sorte, korte joggingbukser med elastik i bunden, dækker lige knæende til.

Isabella gik rundt ved søen, hun kunne mærke foråret, hvilket hun havde glædet sig til efter vinteren. Hun stod stille et øjeblik og tog en dybindåndning. Hun kom til at nysse. En ny og anderledes, men alligevel ubehagelig, duft ramte hendes næse. Dette var noget nyt, hun kendte ikke denne duft. Og hun vidste ikke, hvad det var. Men det måtte være et væsen, fordi sådan duft kom ikke fra naturlige omgivelser. Hun nød naturen og stilheden et øjeblik til, før hun begyndte at følge efter duften. Hun var blevet nysgerrig. Duften blev stærkere. Hun stoppede op og så sig omkring. Og derinde mellem nogle træer fik hun øje på et barn. Hun undrede sig over, hvad et barn lavede her ude helt alene.

Seth's brune øjne havde hele tiden holdt øje med alt ting der skete omkring ham. Hans snerren blev højere i takt med at stanken blev stærkere. Han stod bare der, stille som en statue men smuk som en gud. Man kunne se hans små hvide tænder, hvor nogle af dem var skarpe. Seth vidste mde det samme hvad det var for et væsen der kom mod ham, En varulv. Hans Gudmor havde lært ham at hade disse væsner, men indeni syntes han at de var fascinerende. Det ulven så nu var kun hans ydre, for indeni var han ved at eksplodere af nysgerrighed.

Isabella holdte sig tilbage, da der blev snerret, hun ville nødig blande sig i noget vigtig. Men hun kunne nu heller ikke se nogen vampyr, men heller ikke dufte nogen. Hun gad godt vide, hvad dette væsen foran hende var. Hun var temmelig sikker på, at det ikke var en vampyr. Hvis det havde været en varulv, så havde hendes ankomst været mere velkommen, fordi varulve holdte sammen.
Hun blev stående, hvor hun var, fordi hun ville vise, at hun ikke var nogen trudsel. Hun hadede at skulle slås. Hun hadede stadig denne verden, fordi hun ikke havde valgt den. Hun ville helst stadig være et menneske, men så havde hun bare været i fare for at blive bidt af en vampyr. Hun brød sig ikke specielt om denne verden.

Seth kiggede med de store brune øjne på hende. Hun virkede tam af en hvalp afvære. Hans smil blev en lille smule venligt, men det kolde hang stadig i luften om ham. Han havde lært at hundende ikke var til at stole på, de skulle bare væk. Han slikkede sig lidt om munden, for at få en lille klat blod væk som havde siddet der. Hans smil blev større og han stirrede nærmest på hunden. " Hvad laver du her?" spurgte han med en kold tone og viste tænder. De var lidt skaarpe men ikke ligeså skarpe som hans forældres. Christabel og Alexander. " forresten så stinker du altså" snerrede han lavt og holdt sig lidt for næsen. Lugten fra hende brændte i hans næse og fik ham til at lave en grimasse. " Rigtig meget enda" hvæsede han stille og kiggede på hende med tomme øjne.

Isabella trak på skulderne. "Jeg gik en stille tur og nød foråret." sagde hun. Hun nærmede sig med et par enkelste skridt, så hun kunne se nærmede på barnet, der stod foran hende. Hun vidste stadig ikke, hvad det hvad. Hun var en smule forvirret, hun havde aldrig mødte sådan et væsen.
"Du er heller ikke særlig velduften." svarede Isabella ligegyldig igen. Hun havde fået den besked så mange gange, at den ikke længere kunne røre hende. Hun gned kort sin næse. "Hvad er du enlig? Du er hverkend vampyr eller varulv. Men alligevel minder du om det." sagde hun, da hun gerne ville af med sin nysgerrighed.

Seth kiggede med et lumsk smil på varulven og grinte så højt. En blidt, men stadig hård latter. Den hang i luften og forsvandt aldrig helt. Endnu engang forsvandt smilet og blev erstattet med en kold og hård facade. Han ville ikke vise sine følelser for denne stinkende hvlap. Hans trak sine læber lidt tilbage, så man svagt kunne se hans hvide tænder. " Hvem ved? Min Mor er vampyr og min far er vampyr. Jeg blev født da min Far stadig var menneske. Regn det selv ud" hvæsede han og ville ikke fortælle hende hele sin liv historie og han ville aldeles ikke hører hendes. " Og jeg ved allerede hvad du er, Hund" hviskede han lavt, med en snerren.

"Så må du være en hybrid. Har hørt lidt om det, men troede ikke, at det var en mulighed." sagde Isabella og var fkatisk facineret. Hun havde hørt om det, men havde aldrig troet, at det kunne være en mulighed. Men hun vidste godt selv, at hun ikke kunne blive gravid. Hvilket sårede hende lidt, da hun ønskede at blive mor, men hun havde sikkert at være vildt meget værd. Hun kendte ikke sandheden omkring det, så hun ville ikke tænke på det.
"Ja, jeg er en varulv." sagde Isabella, "Men ikke af egen fri vilje." Hun kløede igen sin næse, det var uvandt lugt. Hun havde vænnet sig til vampyrerne og kunne klare deres lugt.