Søvnløs nat :´(

Dato: Samme dag
Dag: samme dag
Tid: 23.00
Vejr: Overskyet
Sted: På Victorias værelse
Omgivelser: Kun Victoria

Victoria lå med hovedet nede i sin pude og græd stille, ville hun aldrig se Nonec igen, hendes søstre viste ikke hvad der var sket, hun havde bare sagt hun var træt så hun gik iseng, hun havde ikke dyne på da hun havde det varmt, det eneste hun havde på var et par natbukser og en nat top, hun kunne ikke lade være med at græde

Kevin kom langsomt gående forbi hendes hus
Hvor han lyttede til KISS & Sang stille med på sangen
KISS - Love Gun
Mens han tænkte lidt på skolen & alt det andet

Pludselig lød der nogle banke lyde fra Vic's vindue.

Kevin kunne lugte noget
Han vendte sig & så de 2 mennesker
Han kiggede lidt på dem men skjulte sig bagved et træ mens han bare udspioneret det de gjorde

Nonec, bankede hårdere på hendes vindue. "Vic!" råbte han.

Victoria vendte sig skræmt om, imens tårene stadig løb ned på kinderne på hende og så til sin overraskelse at det var Nonec, hun skyndte sig hen til sit vindue og åbnede det

Kevin smilet & gik videre
Med et lille smil på læberne

Hun pustede, og lænede sig forover. "Jeg viste ikke hvor du bode, og jeg viste at du var hjemme." Han smilede mat til hende og begyndte at hoste.

*Young love* Tænkte han for sig selv
Mens han gik videre

Victoria tørte tårene væk, "hvad laver du her?" hviskede hun og gjorde plads til Nonec

Han kom ind igennem vinduet, og hostede igen.
"Undskyld, jeg har det bare ikke så godt med at løbe stærkt.." mumlede han og hostede igen.
"Jeg forsvandt, da vi skulle til at køre." Han hostede kraftigt.

Hun hjalp ham ind af vinduet og plaserede ham i hendes stol og støtede ham på ryggen, "hvorfor gjorde du det?" hviskede hun og så undrende på ham

Han så på hende, med tåre i øjnene. "Jeg ville ikke væk herfra... Jeg fik jo ikke sagt rigtigt farvel?" han hostede. *Pis...*

Victoria smilede svagt til ham, men blev så alvorlig, "skal du have noget til din hoste, jeg har piller eller astma medicin?" spurgte hun og var bekymret for Nonecs heldbred

"Nej tak, nu skal jeg da ikke være besværlig..." han smilede mat.
"Vic, det der er vigtigt er at vi er sammen..."

Hun rejste sig imod hans vilje og gik over i skabet og fandt noget astma medicin frem til ham, "jeg ved det smager frygteligt, men jeg vil ikke have du lige pludselig for et anfald, så vil du ikke nok tage det for min skyld" spurgte hun i en bedene tone og satte sig ved siden og Nonec med medicinen i hånden og ragte ham den

Han inhalerede hurtigt, bare for at gøre hende glad.
"Men Vic, intet hjælper det på." svarede han mat.
"Lige meget hvad du end ville gøre for mig."
Han smilede til hende, lidt mere mat end før.
han rystede på hovedet, som om det forsvandt sådan.
"Det er legemeget." hostede han.
"Jeg har haft det hele mit liv.."

Victoria nikkede og tog medicinen, hun gik hen til sit skab og lagde det ind igen, hun lukkede stille skabet og vendte sig om mod Nonec imens hun lænede ryggen op af skabet, "jeg har det kun i nødstilfælde, når jeg selv for anfald" mumlede hun og satte sig i sengen foran ham og kiggede smilende på ham

Han rejste sig vaklene.
*Det er for hende*
Han lagde sine hænder på hendes skuldre,
mest for støtte.
Han smilede mat til hende.
"Jeg kunne da ikke bare rejse?"

Victoria så på ham, "du gør det bare sværer for mig til at sige farvel, jeg vil jo ikke have du rejser, men det kan jeg jo ikke bestemme" svarede hun og smilede trist og fik tårer i øjnene igen og lagde sin ene hånd på hans

"Jeg vil ikke rejse, Vic."
"Ikke hvis jeg kan undgå det."
Han smilede op til hende, og tog hendes hånd.
Han strejfede den forsigtigt med læberne.

Victoria så ned i sengen, "så find dit eget sted i Forks, så kan du blive" svarede hun og smilede svagt til Nonec igen

"Men hvilket hus er tomt? Jeg har ikke så mange penge... Jeg kan arbejdte på Caféen."
Han så lidt bleg ud, men prøvede at være stærk og klemte hendes hånd,
da han hostede kraftigt igen.

Victoria blev bekymret igen, og så på Nonec og støtede ham med hånden, "jeg kan sagtens hjælpe dig med at købe et hus, eller en lejlighed, jeg har nok penge til det" forslog hun og hun havde virkelig ikke noget imod at bruge penge på sine venner, hvis det var i nødtilfælde

"Vi... Vic det behøve...s du da ikke..." mumlede han.
"Jeg vil ikke være til besvær..."
Han prøvede at grine, men til besvær.
*Pis...*

"Det er altså ligefør jeg gerne vil have dig indlagt på hospitalet, du kan jo ikke få luft og det er altså ikke noget problem for mig at bruge penge" svarede hun og så bekymrende på Nonec igen

"Jeg har været indlagt." sagde han og holdt vejret.
Måske hjalp det, for han ville ikke have at Vic var bekymret.
"Jamen så kan vi kikke efter et hus, tæt på Caféen i morgen, måske?"
Han smilede, men kom til at hoste igen.
Han grinede, hæst.

Victoria sukkede lettet og nikkede, "ja det kan vi godt, bare sig til" smågrinte hun og agede ham på håret og tog hånden til sig igen

Han så op på hende.
"Jeg kan godt lide det."
Han grinede igen, lidt hæst.

Victoria tog hånden op igen og agede ham mere på håret, da hun fik et forpint ansigt og krøb lidt sammen, men fik rettet sig op igen imens hun trak vejert hurtigt og prøvede at smile til Nonec

Han tog hendes anden hånd.
"Er der noget, Victoria?" spurgte han, bekymret.
Han prøvede selv at smile.

Victoria rystede på hovedet, "det skal du ikke tænke på, jeg vil ikke have at du også skal sidde og blive bekymret" svarede hun stille og rejste sig op og gik over for at tage en pille, hun støttede sig med hånden på væggen og slugte pillen, hun stod lidt og trak vejert tungt, men satte sig så på sengen igen og smilede svagt

Han smilede til hende, og gav hende et forsigtigt kys, på kinden.
"Bedre?" spurgte han og hostede svagt.

Victoria smilte svagt og nikkede, "ja det går" svarede hun

Han satte sig tæt op af hende, og lagde sit hoved på hendes skulder.
"Hmm.."
Han hostede svagt igen.
Han tørede sig om munden med sin arm.
"Hvad er din største hemmelighed?"

Victoria lagde sin hånd på hans hår og agede ham imens hun tænkte, "jeg er meget overtroisk, jeg læser mange bøger og tror på det der står, hvis det har med vampyrer,varulve, spøgelser osv. så tror jeg på det" svarede hun og tænkte lidt over sit svar, "hvad med sig?" spurgte hun og så ned på ham

"Jeg er halv varulv." sagde han så tonløst uden tøven.
"Det tror du vel på?"

Victoria stivnede lidt over hvad han sagde og lagde sin hånd ned på sengen og rykkede lidt væk fra ham, "mener du det virkelig?" spurgte hun nervøst og kiggede på ham

"Cecilie, reagerede lidt vildere..." mumlede han.

Victoria rystede på hovedet, "jeg skal bare lige tænke det igennem engang" mumlede hun og tog sine hænder op til ansigtet og pustede ud

"Hallo, det ændre mig ikke... næsten ikke..."
Han holdte hænderne frem og hostede.
"Det er det der gør det her ved mig! Det pisse sygdom! Jeg holder snart ikke længere... Jeg er en af de sidste halve varulve, der stadig lever! Menneske kroppen kan ikke klare den halve varulv..."

Victoria tog hænderne væk fra ansigtet og tog Nonecs ene hånd, "hvorfor bliver du så ikke en held varulv, eller lader sygedommen brede sig så du ikke hoster mere" forslog hun og så på ham

"Jeg vil ikke være varulv...
Jeg lever måske også kun 10 år mere,
pga af den, så hvorfor drage forhastede konklutinoner...
Og hvor skulle jeg også kunne finde en varulv?"
Han sukkede, på grådens rand.

"Du kunne blive held varulv, så du kunne leve længere end 10 år og jeg er sikker på at der findes nogen et eller andet sted, du kan sikkert snuse dig frem til dem" svarede hun stille og lagde en hånd på hans ryg

Han drejede hurtigt hovedet og trykkede et kys på hendes læber, og rejste sig, og hoppede ud af vinduet.
*Suuuk*
Han stoppede ikke før han var væk fra huset.

Victoria rejste sig hurtigt op fra sengen og løb hen til vinduet og kiggede trist efter ham

Han stod og pustede.
Han havde slet ikke godt af at løbe,
så meget.
Han hostede et par gange og rettede sig så op.
Hvorfor var han flygtet?

Victoria lukkede stille vinduet og satte sig ned på sengen, imens hun trak vejert tungt