Offentligheden

Dato: 5 Marts
Årstid: Forår
Dag: Fredag.
Vejr: Solen er dækket af skyer ?
Sted: I Port Angeles gader..
Tid: Kl.12.00
Omgivelser: En masse mennesker.


SOlen var så dejlig varm med hendes hud, selvom hendes tempratur var meget varmere end solens stråler. Hun smilte lidt for sig selv og en masse billeder af mennesker dukkede op i hendes tanker. Hun snerrede lidt, ved tanken om at Joey blev forvandlet til en vampyr. Hendes hænder rystede lidt og hun tog en dyb indånding, mens hun faldt til ro. Det ville de ikke gøre. De ville ihvertfald få Annikas vrede af mærke vis de gjorde. Hun smilte for sig selv og en sød syrlig duft fløj op i hendes næse og fik hende til at skærer en grimasse. Nu var der sikkert en igle ude og jage. " Den f*cking igle" hvæsede hun og gik normalt efter den stinkende duft. Man skulle jo være sikekr på at de ikke dræbte i offentligheden?

Chris skulle ud og købe noget tøj til Seth, mens han var hjemme hos Alex. Hun gik ind i diverse børnetøjsbutikker, og købte tonsvis af tøj, da Seth jo voksede sindsygt hurtigt. Hun havde hænderne fulde af indkøbsposer, og gik smilende rundt i gaden. En masse af de sædvanelige blikke, mødte hendes, og fik hende til at smile svagt. Nu ville hun aldrig være alene, hun havde altid Seth, og hvis Alex forlod hende, ville hun altid have Seth, lige meget hvad.
Hun stivnede, da hun lugtede denne her stærke stank, der kradsede i hendes næse; en varulv. En indre snerren kom frem, og hun lod sit blik, køre igennem menneskemængden.

Annika havde hele tiden kigget på vampyren, som åbenbart købte børnetøj. Hun sukkede lidt og gik et par meter bag hende, hun var sikekrt allerede opdaget da hendes lugt var stærk for vampyrene. Hun mumlede lavt, men vampyren ville sagtens kunne hører hende. " Hvorfor køber du børnetøj?" hvislede hun lavt og var næsten bag vampyrkvinden. Hun var ikke ond, men heller ikke alt for venlig. Det var mere nysgerrighed, hendes stemme viste. Hun snerrede lidt, men kun af ren og skær vane. Hun var på vagt selvom denne vampyr sikkert ville springe på hende, vis hun gjorde noget forkert. Heldigvis kunne hun også forsvarer sig.

Hun fik hurtigt øje på køteren. Hendes snerren blev større. Hun havde egentlig ikke noget imod ulvene, men hun vidste at de ikke kunne lide hende, og hun ville virkelig ikke nedgøres af en lille hvalp. Hun sukkede, og lagde irriteret hænderne over kors, "Hvad rager det dig?", sagde hun i samme lydhøjde som ulven havde sagt. Hun kunne tydeligt høre at hunden var nysgerrig - men det var normalt for dem.. Det var de alle sammen. Et lille vindblæst stødte imod hende, og blæste hendes hår væk fra ansigtet - samtidig blev den skærende lugt, stærkere, hvilket fik Chris til at skære en grimasse.

Annika snerrede lidt højere og hendes øjne blev smalle. " Vampyre kan jo ikke få rigtige børn" sagde hun koldt og hendes læber røg ubevidst om bag hendes tænder. Hun kunne ikke lide at vampyre troede de var de bedste i verden. Hendes stemme var gået fra venlig til kold. Hun ville ikke lade denne vampyr gå hende på nerverne, selvom det var forsent nu. Annikas venlige ansigt var væk og var blevet erstattet med en hård og kold facade.

Hun fnøs, "Hvad ved du om det?!", en rumlen kom fra hendes bryst, og førte sig hurtigt op, og ud af hendes mund, og forvandlede sig til en dyb, lavmælt snerren. Hun så ulvens tænder, og lo en lille, hånligt grin. Tænderne kunne ikke skræmme Chris. Og bare for sjov, valgte hun at blotte hendes sylespidse hjørnetænder, i et stort, bredt smil. Hun var fuldstændig ligeglad med denne varulv, der troede den var bedre end alle andre. Tsk. Det var så typsik varulve,

Ann kiggede bare på hende og fnøs lidt. " Jeg ved bare at i ikke kan få børn på den 'rigtige' måde, ligesom os ulve" sagde hun stille og en snerren kom fra hendes bryst. Det var bare i selvforsvar at hun gjorde det, men for at være sikker var hun også parat til at bruge sin evne. Hun blev slet ikke urolig da ulven viste sine tænder, for hun havde noget der bar stærkere. " Pas på at jeg ikke bliver sur" hvæsede hun og hendes stemme var helt rolig. Vinden fik hendes hår til at lægge sig ned af hendes ryg og flyve lidt rundt. Det fik hende til at se mere farlig ud end hun rigtig var. Hun hvæsede lidt og slap ikke vampyren med blikket.

"Nej, men det vigtigste er at jeg har fået et barn ud af det, med mine gener", sagde hun i en blidere tone, men der var stadig en kold undertone. Hun havde godt lugtet at ulven var alfa, men det skræmte hende ikke. Dog provokerede det hende, at hun direkte truede hende! "Du kan ikke gøre mig noget i fuld offentlighed", vrissede hun, og kiggede kort, ud på menneskemængden, der vrimlede omkring dem. Det irriterede hende grænseløst at sådanne ulve var så selvfede, og troede det var bedre end alt og alle andre.. Især fordi hun var alfa.

Ann vrissede lidt og sukkede så. Denne vampyr havde selvtillid og hun havde også protentiale. Hun kunne gå her uden at bare tænke på at overfalde Ann. Hun trak lidt på skuldrene og blev irriteret på sig selv. Hvorfor tænket hun på sådan noget?! Hun sukkede lidt og sagde ikke et ord. Hun prøvede bare at ignorer denne vampyrs syrlige søde duft. Den brænte i næsen og fik Ann til at skærer en grimasse. Hun vrissede lidt og kiggede så rundt på menneskemængden. Der var ikke noget at frygte ligenu, men man kunne ikke være forsigtig nok i disse tider.

Hun så at ulven skar ansigt, hvilket fik hende til at små-grine. Det var egentlig en komisk situation de stod i. De var sat til at hade hinanden, og havde hver deres fordomme mod hinanden, uden overhovedet at kende hinanden, og desuden syntes Chris at ulven lugtede, og omvendt. Det var mærkeligt, og hun havde egentlig ikke lyst til at det skulle ødelægge hendes dag, pga. nogle fordomme ulvenes forfædre havde haft mod nogle vampyrer, for flere tusinde år siden. Hun fulgte køterens blik ud på mængden, og kiggede så tilbage på hende. Ulve-pigen var meget smuk. Ikke smuk som en vampyr, for ulvene, var jo stikmodsatte af vampyrerne.