sur sur sur, lille bi omkring oO'

Tid: IRL
Sted: I midten af skoven
Vejr: det ved jeg sq ik, her er mørkt!!
Omgivelse: MØRKE!!!
Årstid: Vinter.. Den mest depresive årstid ever!!!

Kouy sad på en kæmpe sten med hænderne i skødet, og en dyb rynke i panden.
Hun stirrede fast på sine hænder, der rystede helt vildt. Hendes tanker hvirvlede rundt i hovedet og hun kunne ikke holde det ud. Bekymringen for at alt hvad hun havde arbejdet så hårdt for barre ville smuldre imellem hænderne på hende havde taget over i hendes sind og nu hun var alene, blev hun vred, på de skide uærlige mennesker der var i verden! .. Ikke fordi at hun ikke selv var en af dem, men alligevel. Hun havde det som om at det var noget andet. De havde lovet at der intet ville ske hende, og at hun ikke kunne gøre for det, men inderst inde rystede hun af skræk for at der allerede nu var en på vej efter hende. En der ville gøre en ende på det hele. Ville det overhovedet være så slemt?

Seth gik gennem skoven, i menneske tempo. Hans varme jakke sad tæt om ham og han så sød ud selv i mørket. Han sukkede lidt, da han kunne lugte menneske. Han bed sig lidt i læben og gik efter duften. Da han endelig kom tæt på duften, vidste han at mennesket var tæt på. Et lille charmerende smil brød fem på hans ansigt. " Er der nogen?" spurgte han med en sød lille drengestemme. Han lød ikke bange eller skræmt, mere venlig og imødekommende. Han ville ikke bide mennesket, da han vidste at det ville betyde at hun ville blive tl vampyr. Nej han ville hellere snakke. Han lignede en 4 årig dreng, selvom han kun var 2 og hans sind var nu blevet 12 år gammel. Han voskede meget hurtigt..

Kouy så forskrækket op. Hun havde troet at hun var alene, men sådan var det tydeligvis ikke.
"Hallo?" kaldte hun ud i mørket, en smule overrasket over at høre en lille barnestemme. Passede forældrene ikke på sine børn her i byen. Kouy mente bestemt ikke at man bare kunne lade sin små børn gå rundt som de lystede.
Hun rejste sig, og prøvede at berolige sigselv. Hun ville jo nødigt skræmme den lille fyr med en vred mine eller noget, noglegange skulle der bare ingenting til før at de små gik helt i selvsving, havde Kouy erfaret.

Seth stoppede op da han var meget tæt på pigen. Hun kunne nok ikke se ham, men han kunne se hende. "Jaah?" sagde han spørgeende og hans hals brændte en lille smule, for han kunne lugte hende. Et lille smil brød endnu engang frem på hans læber og de små hvide tænder kunne ses. Hans brune hår sad perfekt og hans hvide hud, var blandet med en lidt lyserød farve.. Vis nogen mennesker så ham ville de tro at han var en barne model, men vampyre ville tro at han var et udødeligt barn.