Normale børn...

Sted: Børnehaven?
Tid: Kl.10.00
Omkring: En masse legende børn inde for hegnet..
Vejr: Solskin og overskyet
Dag: Lørdag
Dato: 6. Marts
Årstid: Forår?
Påklædning: Et par bukser, en hættetrøje( se ava ) og små kondisko..



Seth kiggede fortryllet på de små børn. De legede så godt med hinanden, og han kunne ikke komme ind til dem. Han var for anderledes. Han sukkede lidt og kiggede ned på sine sko. De var helt nye og han havde lovet at passe på dem. Hans hætte sad stadig over hans hovedet og hans brune øjne kiggede rundt på de andre børn. Der var ingen af dem der var ligesom ham. Halv vampyr og halv menneske. Han var ikke blevet opdraget som et 'rigtigt' barn, men som et barn der var vidunderligt og anderledes. Han smilte lidt, et skævt og charmerende barne smil. Man kunne ikke se hans små hvde tænder, hvilke var godt. Seth gik tilbage mod det træ han havde siddet ved før han blev fortryllet af barnelegen. Han ville ænske at det var ham der legede derinde. Bare i en dag ville han gerne være 'normal'..

Christabel skulle lige se efter noget, og havde ladet Seth kigge på børnene i børnehaven. Hun vidste at han gerne ville derind, men at det var umuligt for ham, da han udviklede sig så sindsygt hurtigt. Da hun kom tilbage tilbage til træet, hun havde efterladt ham hos, lyste hendes ansigt op i et stort smil. Hendes lille søn, sad i fuld form og ventede på hende. Hun havde aldrig troet at hun som vampyr, kunne få børn.. Indtil hun hørte om denne Madelaine der havde revet hendes befrugtede æg ud af sit underliv, og fået dem ind i en menneskepige. Pigen døde under fødslen, men Madelaine fik et barn ud af det, og hun passede på mennesket undervejs. Hun var lykkelig over at have en lille Søn, især når han var så.. forstående, som Seth var.
Hun gik hen til træet, og smilte stadig stort til Seth, "Hej lille skat", sagde hun og kiggede på hans nye, fine sko, "Øij, hvor godt.. Du har passet på dine sko", hun aede ham lige så stille på hovedet.

Han havde godt opdaget at Chris, var ved træet og kiggede på ham. Hans eget blik var nærmest klistret fast til de legende børn. Han var kun to år men lignede en på fire og hans sind var allerede tolv. Langsomt vendte han blikket mod sin mor og et lille smil brød frem på hans ansigt. Da hun nævnte skoene smilte han bare og nikkede lidt. Han talte ikke så meget, kun når han gad eller når han skulle. Endelig åbnede han munden lidt for at sige noget, men den første gang kom der ikke nogle ord ud, men anden gang gjorde der. " Selvfølgelig, Du sagde jo at jeg skulle" sagde han med en lille fin stemme, som man ville tro tilhørte en lille engel.

Hun smilte kærligt til sin søn, og rodede lidt i hans hår, inden hun fjernede hånden fra hans hoved, "Det er godt, min skat.. Du skal lytte efter din mor og far.. Og gudmor", hun grinte med hende klingende latter, da hun tænkte på skøre Zaf, rende rundt og lalle med Seth. Hendes bedste veninde. Og hendes søn. Søn.. Det lød fuldstændig forkert i hendes hoved. Hun kunne stadig ikke fatte det. Men det var dejligt. Intet kunne gå galt nu. Zaf levede stadig, og var glad.. Hende og Chris var næsten som søstre. Seth var der. Alex var der. Selvfølgelig var der en masse hun savnede. Nogen hun ønskede, hun aldrig havde mistet. Hun vidste at de var derude et sted. Holdte øje. Chris havde aldrig været særlig religiøs, men efter hun var blevet vampyr, var der sket ting, som havde givet hende et nyt syn på verden. Hun troede ikke på nogen speciel religion, men der var noget derude et sted. Det vidste hun. Alle de gange hun havde været nede og røre bunden af havet, var der altid en, der var kommet for at redde hende - det havde fået Christabel til at tro. Hun kiggede på hendes søn, og smilte et meget specielt smil. Et smil man kun så en mor smile, til sit barn. "Hvad har du så lyst til at lave nu?", spurgte hun Seth.

Han smilte tilbage - et engle smil, som ingen ville kunne kopirer - og grinte lidt, da der blev rodet i hans hår. Han vidste ikke helt hvad han ellers ville lave, men kom i tanke om at der jo var en is butik i nærheden. Endnu et engle smil brød frem på hans læber. Hans smil var ligesom når solen brød frem på den overskyede himmel. Seth begyndte stille at tænke på sin gudmor og grinte lidt ved tanken. " Jeg skal nok hører efter" sagde han stille og hans stemme var både rolig og fuld af respekt. Han havde stor respekt for sin gudmor, Mor og Far.. Seth bed sig ldit i læben og kunne ikke lade være med at smile, mens han tænkte lidt videre. " Jeg.." sagde han endelig efter lang tids tænken. " Jeg.. Vil have en is" smilede han og kiggede op på sin mor med de brune øjne. Det var det gode ved at være halvt menneske. Han kunne spise ligesom mennesker, men nogle få gange havde hans vampyr side brug for blod. Han slikkede sig ldit om munden, da han fik tanken om blod. Han ville kun drikke menneskeblod, men nogen gange blev han nød til at drikke dyreblod. Han smilte uskyldigt til sin mor og det afslørede ham ikke. Men vis Chris tænkte sig nok om ville hun vide hvad han tænkte på.

Hun elskede hans englesmil. Hun kom til at tænke på, at han sikkert ville synes det var barnligt, når hun rodede ham i håret. Men hun kunne ikke lade være, hun var simpelthen så glad for ham. Hun lo, med hendes klokkelige latter, og tog ham i hånden, "Så lad os købe dig en is", sagde hun smilende, og mærkede lige efter, om hendes pung var i baglommen. Det var den heldigvis, og hun begyndte stille og elegant at gå hen mod isbutikken. Typisk Seth.. Han elskede is. Hun havde kun haft ham i 2 år, men hun kendte ham allerede ud og ind. Han synd var jo også tolv år ældre, og udseendet var 4 år gammelt. Hun kunne ikke ønske sig nogen bedre søn. Hun kom i tanke om et svagt menneske-minde; Hun sad og legede med hendes yndlings dukke, Carolyn. Hun kunne huske en tanke hun havde, da hun gav Carolyn sutteflaske; Jeg vil ikke have en dum lille dreng.. Han kan ikke gå med kjole. Hun lo over tanken, og kiggede ned på Seth, og forestillede ham - kort - i kjole.

Seth klappede livligt i hænderne og smilte sit foretrukne smil. Han kiggede mistænksomt op på Sin mor og grinte så lidt, for han kunne næsten gætte sig til hvad hun tænkte. Han kunne huske fra da han blev født at hun havde sagt at hun havde håber på en pige, men hun skiftede hurtigt mening. Et smil bredte sig endnu engang om hans små blege læber og viste hans små hvide tænder. Seth kiggede hen på iskiosken og nogle få mænd kiggede mærkelig på hans mor. Et snerren fløj op i hans hals og sendte mændende nogle dræber blikke. Hans blik sagde helt klart " Det er min mor og vis i rør eller tænker på hende flår jeg jer op" Mændende kiggede hurtigt væk og deres udtryk var skræmte, skræmte over at en "lille" dreng kunne sende sådan nogle blikke. Det de ikke vidste var bare at han ikke var en normal lille dreng, han var halv menneske og halv vampyr som voksede hurtigere end normale børn gjorde.

Hun smilte stort da han klappede, og grinte blidt af ham.
Chris kiggede uroligt på sin søn, da han snerrede, og kiggede i retningen af hans blik. To mænd sad og gloede på hende, med et sjofelt smil. Hun sukkede, og kiggede ned på Seth igen. Christabel var vant til ubehagelige blikke, da hun jo var umenneskelig smuk pga. hendes vampyr-status. Hun trak ham med hen til døren, ind til isbutikken, men slap ikke blikket fra ham. Hun vidste at han var stærk nok til at dræbe dem på stedet, hvis han ville.. Og han virkede en smule rasende lige nu. Hun kiggede kort over på mændende igen, og så at det kiggede skræmt, på hinanden, og kiggede ikke i Seth og Chris' retning længere. Hun smilte små-bekymret til sin søn, og satte sig på hug foran ham, og kiggede ham i øjnene, for at aflæse ham.

Seth kiggede tilbage i Christa's røde øjne og smilte lidt. Det var et uskyldigt engle smil og man kunne se hans små hvide tænder. " De må ikke kigge på dig" sagde han og kiggede ned i jorden. Han var ikke ked af at han havde snerret af mændende, men han var ked af at han havde gjort sin mor bekymret - igen. Han sukkede lidt og man kunne ikke se hans brune øjne, da han kiggede ned i jorden. De lignede to sorte diamanter, når han var trist og ellers lignede de bare de smukkeste brune øjne når han var glad og livlig - som han altid var. Seth kiggede op igen og smilte undskyldende. " Undskyld" hviskede han lavt og sendte så et længselsfuldt blik hen til iskiosken.

Hun kiggede direkte ind i hans uskyldige engle-blik og sukkede blidt. Det var sødt at han ville passe på hende, men det kunne ende med at blive farligt, hvis han blev ved med sådanne ting. Hun rystede svagt på hovedet, og lagde hænderne på hans skuldre, og kyssede ham i panden. Hun rejste sig op, og tog ham i hånden igen, "Det gør ikke noget.. Men lov mig, at du passer på", sagde hun, og hun mente det. Hun åbnede døren ind til isbutikken, og blev ramt af en dejlig duft - og det var ikke isen der duftede. Det var alle de små børn, og deres forældre der stod i kø, for at få is. Men Chris var ikke sulten - selvom tørsten selvfølgelig var der. Hun kiggede ned på ham, "Hvilken is, vil du have?".
Hun kiggede over på de forskellige is, og vekslede blikke med isdamen; de havde efterhånden været inde i den isbutik, mange gange her på det seneste, og Seth så ældre ud, for hver gang.

Seth kiggede med det samme hen på is-skiltet og tog sig ikke af is-damens blikke. Han sukkede lidt og så op på damen, med et uimodståeligt smil. Det sædvanlige uskyldige englesmil. " Hun er bare bange for at der er noget galt med mig" hviskede han grinende til Chris, da hun vekslede blikke med is-damen igen. Selvom han godt vidste at Chros vidste hvad damen tænkte, så kunne han godt lide at sige det. Endelig vendte han blikket mod is-skiltet og grinte lidt. Der var så mange is, men han havde prøvet de fleste. Der var en stor is som bragte ham interasse. Det var en is hvor der hørte vampyr tænder med. HAn grinte lidt og pegede så på isen. Det var en "Vampyr is" Seth syntes at den passede lige til hans smag og måske også hans stil. " Den der" sagde han med et stort smil og grinte lidt.

Et venligt smil bredte sig på Chris' læber. Selvom hun aflæste isdamens ansigt, så var det Seth hun smilede til - eller af. Hun nikkede svagt - et nik, som et almindeligt menneske ikke ville opfatte. Hun slap blikket med isdamen, hvad betød det, hvad hun troede. Hvis damen kom for tæt på, kunne Chris altid dræbe hende. Hun kiggede over på isskiltet, og selvom de stod langt derfra, kunne hun se det sindsygt tydeligt. Hun smilede endnu mere, over det Seth sagde, "Den ser da god ud.. Uh.. Og ja, der er vampyrtænder med", hun lo, og folkene inde i butikken kiggede på hende, for at finde ud af, hvem der havde denne guddommelige latter. "Nu må du ikke bide mig, min skat", hun blinkede drillende til ham, og stilte sig i køen, sammen med Seth.

Seth grinte lidt af hans mors udtryk, da hun så på isen. " Den har jeg ikke prøvet endnu" sagde hun uskyldigt og kiggede på den lange kø. Han sukkede utålmodigt og kiggede på den lille pige foran ham. Det var en af dem som altid stirrede på ham og det gjorde ham ldit bange. Et forskrækket gisp kom fra hans blege læber og han løb om bag Chris for at gemme sig. " Det er den stirrende pige" hviskede han så lavt at det kun var hende der ville kunne hører ham. Hun sank en lille klump og man kunne se at han var skræmt. Seth vidste ikke hvorfor men han var bange for den lille pige. Cheryl hed hun. Selvom Cheryl faktisk var køn af et menneske af være kunne han ikke lide hende. Hun havde nogle smukke blå øjne som altid stirrede på ham. Han sank endnu en lille klmuo og holdte stramt fast i Chris' bukseben.

Hun sendte ham et varmt smil, "Den ser da god ud", sagde hun opmuntrende. Hendes blik vandrede omkring i butikken, og betragtede det mange mødre, der tydeligvis beundrede hende smukke ydre. Chris lignede heller ikke en, der lige umiddelbart havde født - hvilket hun heller ikke havde. Det fik hende til at smile, og føle sig ung - man kunne godt føle sig en smule gammel, nur når man havde titlen; mor. Også selvom man levede i en evighed, kunne det til tider, virke lidt ældende, især når Seth voksede så hurtigt.
Hun kiggede hurtigt ned på Seth - det tog hende 1 milisekund at dreje hovedet, og hun kiggede små-fprskrækket på ham og fulgte hans blik, hen til den lille pige. Hun små-lo. Det var kært at Seth var bange for en pige. Hun holdte hånden på hans hoved, og aede ham beroligende, "Bare rolig", hviskede hun, så kun en vampyr kunne høre det, "Hun er bare et menneske, min skat", hun smilte afslappet til ham.