Bored and hungry

Årstid :: Forår
Dato :: d. 2 Marts.
Tid :: 23:30
Omgivelser ::Ret tomt
Vejr :: Sne der er ved at tø.. men ellers mørk
Sted :: Lake Washington.

Sydney satte sig stille på en bænk hun var iført et par jeans og en tynd cowboyjakke hun havde flade kina sko på. Hun sukkede kort da skoene var en smule små. hun havde gået siden morgs hun kunne svagt høre vandet rislende og det berolige hende hun kæmpede med sin lyst til blod, kom der et mennske forbi ville det være færdig hendes hår faldte svagt ned i hovdet på hende, hendes krøller var begyndt at komme frem igen hun lagde hovdet på hvor ville det være dejligt at hvis hun havde haft noget kunne give sig til men hun havde glemt blokken der hjemme så hun gav sig bare til stirre

Shin var tilbage i Forks og havde havde ledt efter Sydney,
og da han havde stød på hende duft fulgte han den til Lake Washington.
Han stod lidt væk fra hende og så smilende på hende.
"Heey søde" sagde han og vidste at hun ville kunne høre det med
sine super-vampyr-hørelse.

Sydney genkendte hurtigt stemmen og kunne næsten ikke holde sin glæde ind hun vendte blikket imod Shin og smilede det var lang tid siden hun havde ikke vidst at han havde været væk hun strakte sig kort før hun igen førte sit blik hen imod ham " hey duh" sagde hun og var glad for han ikke mennske mere hendes øjene var meget mørkerøde da hun ikke havde fået sine lnser på hun rejste sig op gik hen til ham hun vidste ikke at han var blevet til en vampyr " du er jo" sagde hun og var kommet tæt på hun lugtede svagt til hans fært og den var slet ikke så sød som den plejede være men hun var ligeglad

Shin smilte til hende og lagde armene om hende
i et kram, hvor efter han gav hende et lille klem.
"Jep jeg er vampyr" sagde han og undrede sig over at hun
ikke vidste det, men han havde jo selvfølelig heller ikke
været så meget i Forks. "Jeg har virkelig savnet dig" sagde
han og gav hende et kys på kinden.

Hun betragtede ham kort før et smil bredte sig over hendes læber hvor var hun bare glad for at se ham det føltes som en evighed siden hun sidst havde kunnet betragte ham som nu hun bed svagt læben " hvor har du været" sagde hun en smule vredt ikke fordi vred på ham som sådan men bare fordi hun følte sig en smule uden for siden hun ingen gang vidste han var en vampyr " jeg har også savnet" sagde hun venligt og gengældte hans kram der var sket så meget siden de så hianden sidst og hun kunne ikke vente med at fortælle ham om dem

Shin lo lidt, "Jeg har været i Frankrig, ledt efter Kate,
men nu er jeg tilbage" sagde han og smilte. "Du vidste ikke
at jeg var blevet vampyr" sagde han, det var ikke rigtigt et
sprøgsmål, men mere en konstatering.

" nej det gjorde jeg ikke" sagde hun lettere forlegen men det var også lange tider siden hun havde set ham hun ville bare ønske at var kommet sagt det til hende så hun vidste men det var altsammen lige meget nu for det vigtigere at han var der ham som betød så meget for hende " Hende varulven?" spurgte hun lettere forvirret men prøvede alligeve holde det skjult at hun blev så forvirret over det hun smilede forsigtigt vendte blikket væk og over imod søen istedet for

Shin grinte lidt da hun sagde ''hende varulven'' Han nikkede
"ja det er kate" sagde han og smilte til hende.
"Men hvad er så der så sket i dit liv" spurgte han og
tog hendes hånd og gav den et klem. Han var spændt på at høre
hvad der var sket mens han havde været væk-

" faktisk ikke ret meget det har været ret dødt her" hun havde ikke rigtigt snakke med nogle af sine venner " jo Kayli er flyttet ind os mig" sagde hun smilede forsigtgt hun ville ikke prale men det havde vært så dødt at man skulle tro at folk var vadret væk hobe tal men hun havde også været på den lade side hun havde ingen gang været på jagt i uge fordi hun følte sg nedren over at skulle dræbe men hun kunne ikke lide dyreblod så hun holdt sig meget for selv og vidste ikke rigtig om der så var sket noget hun bed svagt i læben men vendte ikke blikket væk fra floden

"her plejer heller ikke at ske ssærlig meget
i Forks. Jeg vidste ikke at dig og Kayli var venner" sagde han og smilte
til hende igen. Han kiggede rundt på det sted de var. Det var længe siden
at han havde været der, sidste gang vi vidst med Hayley.
Forks var for det meste kedelig, men som sagt det eneste sted hvor
vampyr kunne leve mellem mennesker uden at skulle opholde sig
indenfor hele tiden.

" Ja hvad regnede du med" sagde hun og kom til grine " Forks er jo forks" sagde hun begyndte at gå hun var sulten og kunne ikke holde sig mere hendes øjene ville have afsløret det hvis ikke det var fordi hun havde farvelinser på hun fugtede svagt sine kolde læber hun brød sig ikke om det skulle ske men hun sulten og hun var jo trods alt et rovdyr lige meget hvor meget hun kæmpede imod hun gik hen af sti " rigtig gode venner hun er faktisk som søster for mig" sagde hun imens hun forsatte ned stien

Shin holdt blikket mod hende og smilte til hende.
"Sulten" spurgte han stille. "Vi kan bare tage ud at jage hvis det
skal være det" tilbød han og nikkede lidt.
"Det vidste jeg ikke, men nu må jeg jo også til at finde mig
til rette igen her i Forks" lo han.

" ja lad os det" sagde hun begyndte at løbe hun kunne godt lide at håret legede i vinden hun stoppede op afventede hun havde fået færten af mennske hun kunne ikke finde ud af hvor mange hun de var hun ventede på Shin et stykke fremme

Shin smilte til hende og satte farten op og indhentede hende.
Den søde duft ramte ham i ansigtet og hans hals brændte, men han havde lovet
sig selv at han ikke ville tage flere uskyldige liv. Men det var svært for ham at holde sig fra mennesker,
så han satte farten ned. ”Jeg venter på dig her” sagde han og nikkede undskyldende.

" det må du selv om" sagde hun lettere fraværdene hun var så sulten nu at hun ikke kunne trække sig tilbage hun bed svagt læben og overvejede om hun bare skulle lade være men hun kunne ikke stoppe sig selv hun forsatte efter lugten forsvandt i sving ganske rigtigt var der et par stykker to drenge og en pige hun forsatte hen imod dem men noget fik hende til at tøve da mennske pigen havde et lille barn i sin favn hun forsatte ned imod dem hun holdte op trække vejret imens forsatte hen imod dem " har brug hjælp?" spurgte hun udkyldigt i det de to fyre vendte sig imod hende " nej det har vi ikke" sagde de og forsatte med kiggede på barnet men alligevel kunne den ene ikke holde øjene fra hende hun forsatte væk manden der havde kigget på henden fulgte hvilket irrterede hende for vidste ikke om der faderen til barnet hun smilede forsigtigt da han kom tættere på huun fugtede svagt sine læber da lænede sig op af træ " hvad vil du?" spurgte hun lettere irrvig efter at sætte tændere i ham han forsatte uden at svare videre hen til træet kyssede svagt på halsen hun lod gør det da det var del af hendes fælde hun kyssede ham forsigt på halsen før hun satte tænder i ham hun holdte ham for munde da han ville skrige imes sugede hun videre det dejligt og opfriskende den søde blod af mennske hun slap hans livløse krop da hun ikke vidste havd hun skulle gøre am endte hun med kaste om op i et af de meget høje grantræer der hun løb videre imens hun fulgte Shins duft hun ligeglad med det blod der løb ned af hendes ene mundvig

Shin satte sig ned og bed tænderne sammen. Han kunne nemt
dufte menneskernes lækre duft.
Han lukkede øjene og sukkede lavt. Han sad bare og ventede på Sydney ville
komme tilbage fra sin jagt.

//Undskyld var ikke lige så kreativ.^. ^^//

Sydney kom lidt efter tilbage hun åndede lettet op hun mærkede hvordan blodet friskede hende op hu betragtede Shin og holdte sig en smule tilbage hun vidste ikke rigtig om hun skulle forsætte da hun syntes han så noget forpint ud hun bed svagt læben så de spidse hugtænder kom frem

Shin rejste sig op med det samme Sydney var tilbage.
Han sendte hende et lille smil.
"Hvordan var de" spurgte han stille og med et lille smil på læben.
Shin var ikke så glad for at hun havde set ham sådan, men han kunne vel sige at det havde noget
med Kate at gøre, det kunne bortforklare alt.

" han var ikke den bedste jeg smagt men de andre to havde et barn" sagde hun kiggede svagt ned i jorden hun ville ikke være skyld i at dette barn mistede sine forældre ligesom hende selv hun bed svagt læben før hun tog sig sammen igen og kiggede op på ham " så jeg lod forældrene være og tro mig det var sværeste jeg nogensindehar gjort" sagde hun nikkede over imod retningen af duften

Shin havde godt lagt mærke til at duften af menneske stadig var i nærheden,
men han kunne slet ikke lade være med at smil da hun sagde hvor svært det havde været
for hende at lade dem være. Han vidste hvordan det var og han rejste sig op og gik hen
og kyssede hende på kinden.
"Men du ved du gjorde det rigtige" sagde han og smilte lidt til hende.

" det gjorde jeg" sagde hun smilede hun betragtede ham kort nøj hvor havde hun savnet ham han var trods alt en af de bedste venner han havde og når de var sammen kunne hun være sit rigtige jeg hun åbende munden for at sprøge ham om noget men lukkede den i igen da hun ikke kunne finde de rigtige ord

Shin smilte lidt da han lagde mærke til at hun var ved at sige
noget, men åbenbart ombestemte sig. "Hvad ville du til at sige" spurgte han og
sendte hende endnu et lille smil.

" fandt du Kate?" spurgte uhørligt for et mennske øre og drog var der smule bekyrming i stemmen hun havde mødt Kate en gang sammen Isa og Amira men det meget længe siden det var da Kate stadig var mennske hun betragtede ham men fortrød at hun havde spurgt hun vendte blikket imod himmlen og bed svagt i underlæben hun fortrød helt klart hun spurgt ham men ingen selv varulve burde have sådan en skæben

Shin fugtede læberne, men rystede så på hovedet.
"nej, det gjorde jeg ikke" sagde han stille og så på hende da hun
kiggede op i himlen. Han kunne ikke lade være med at smile lidt. Hun var virkelig køn at se på.

" det er jeg ked af" sagde hun og smilede trøstende hun klappede ham kærligt på skulderen hun vidste hvor meget Kate betød for ham hun vidste ikke hvad mere kunne gøre end bare at være der for ham hun bed svagt i læben " Jeg ved hvor meget hun betød for dig" sagde hun for det havde hun gjort meget længe selvom hun ikke havde kunne lide det hun fjernede en tot fra sin pande

Shin sendte hende et lille smil. "Tak, men det er et overstået kapitel" sagde han og
fugtede sine læber. "men jeg kan huske hvordan vi havde det sammen den gang jeg var mennske" sagde han og
lo kort. "Det er første gang du ser mig som vampyr ikke" lo han.

Sydney kiggede på ham og smil bredte over hendes læber da hun tænkte tilbage det havde chokeret hende den dag da han fortalte hende at han kendte tilvampyre og vel også varulve men hun turde ikke at forvandle ham fordi hun ikke kunne styrr sig når det angår blod og det kan stadigt ikke " ja og jeg glad for det ikke var mig der forvandle dig for så sikkert ikke blevet en vampyr" sagde hun og smilede han betød alt for meget for hende og det var det havde holdt hende tilbage fordi hun var bange for at dræbe ham

Shin smilte lidt over det hun sagde. "Men jeg stoler på dig til at tro
at du nemt eller i hvert fald ville kunne klare det" sagde han og fugtede sine læber. Han tog et skridt
tættere på hende.
"men jeg kan huske at du sagde vi ikke kunne være sammen fordi at du var bange for at du ville komme
til at skade mig"

Hun nikkede hun huskede udmærket godt at hun sagt det og det betød meget for hende at han ikke kom til skade også selvom han er vampyr nu hun lagde hovdet svagt på skrå men smilede så " ja men vi for aldrig hvad der ville være sket" sagde hun og betragtede ham før hun tog hans og trak ham med hen til en bænk hvor de kunne sidde " det underligt at vide at vi kommer til være sammen for evigt" det lød en smule dumt da sagde det højt men det var rigtig de ville aldrig miste hianden nogensinde mere hun gav hans hånd et lille klem før hun rettede blikket imod søen selvom den var svær at se

Shin fulgte efter hende hen til bænken og satte sig ned ved siden af hende og så
på søen, men efter lidt vendte han blikket mod hende og smilte lidt
for sig selv. "For altid" gentog han og gav hende ret. Han syntes overhovedet ikke at det lød dumt, men
i stedet lød det som et himmerige. Han skulle være sammen med Sydney for altid.
"Vi har virkelig en sjov historie sammen" sagde han og smilte til hende.

" ja det har vi vel" sagde hun trak kort på skulderne det var ikke fordi hun ikke syntes det samme for det gjorde hun nej det var bare fordi at hun havde været forelsket i ham i meget lang tid og vidste ikke hvordan hun skulle få det sagt til ham hun sukkede svagt før hun vendte sit blik imod Shin smilede " jo den er faktisk sjov når man tænker over det" afsluttede hun og smilede endnu bredere hun holdte stadig hans hånd hun ville ikke give slip aldrig mere skulle hun være bange for skade ham

Shin så på hende med et lille smil. "Jeg kan huske at du ikke ville være for tæt på mig, for du
var bange for at du ville komme til at slå mig ihjel" sagde han stadig glad, for det skulle han
ikke tænke på mere.
"Jeg kan huske hvor overrasket du blev da jeg fortalte dig om at jeg kendte til vampyre og varulve." sagde han
og lo lidt. Han gav hendes hånd et lille blidt klem og sendte hende endnu et smil.

sydney kunne godt huske det og nikkede til ham hendes smil forsvandt ganske kort for at igen komme på hendes læber hun vendte sit blik imod ham imens hun tog de brune kontaktlinser ud og de afslørede de blodrøde øjene hun lukkede svagt øjene i før hun lændte sig tæt op af ham hun og lagde sit hovde på hans skulder smilede endnu bredre og ville havde blevet rød i kinderne hvis ikke det var fordi hun var vampyr hun lukkede igen øjene men denne gang for tænke tilbage " jeg blev vampyr fordi en fulgte efter mig for dræbe mig" sagde hun lige pludslig ud idet blå hun vidste ikke hvorfor

SHin betragtede hende mens hun tog sine kontaktlinser ud, og lod et lille smil
finder frem til sine læber.
Han lyttede lidt til det hun sagde. Han lænede hovedet mod hendes og strøg hende kort på kinden med
en finger.
"var han vampyr" spurgte han stille. Han vidste ikke hvorfor og hvornår hun var blevet vampyr, men han ville
gerne vide. Han vidste bare ikke lige hvordan han skulle spørge ind til det, for nogen vampyr gad bare ikke snakke
om det. Han vidste ikke helt om det var et ømt punkt for hende.

Hun nikkede kort " han dræbte mine forældre og forvandlede mig" sagde hun trist men hvis ikke politiet havde fundet hende på guvlet den næste aften var hun aldrig endt forks og ville nok aldrig havde mødt Shin hun løftede hovdet så kiggede på hans kind før hun rettede sig helt op hun kyssede blidt på læber imens lukkede øjene hun slap ret hurtigt kysset vendte blikket bort det var dumt af og rejste sig for skynde sig væk

Shin gav hendes hånd et lille klem. Han vidste godt hvordan det var at miste sine forældre,
men han vidste jo ikke hvordan det måtte at være at se på sine forældre blive dræbt,
for derefter at blive forvandlet. "Det er jeg ked af at høre, med dine forældre" Sagde han stille, men glad for at han
havde mødt hende. Han blev lidt overrasket over det kys hun gav ham, men et lille smil formede sig på hans
læber.