Forvirrelse.

Sted :: Caféen.
Dato :: 25. februar.
Omgivelser :: Kun Tom og bartenderen.
Vejr :: Masser af sne udenfor.
Påklædning :: http://www.flickr.com/photos/43067698@N05/3970907478/in/photostream/
Grå løse baggy-jeans, sort t-shirt, sort bandana og hvide skater-sko.

Tom stod lænet op ad en væg inde i caféen, det var så lang tid siden at han sidst havde set Dan.. Victoria, han lod sit bandana glide ned i øjnene på ham, imens at han bed sig diskret i læben, hvorfor kom han også til at tænke på Daniella?.. *Damn* tænkte han og sukkede let, idet at han forsigtigt lod sig glide ned at sidde i huk. Han savnede både Daniella og Victoria. Han vidste ikke hvor de var, ingen af dem. Han følte sig alene.. fortabt.. hvor han også tænkte på at forlade Forks igen. Hans tanker var ved at blive negative igen. "Ich will nicht störn, und ich will auch nicht zu lange bleiben, Ich bin nur hier um dir, zu sagen. Ich bin da, wenn du willst, Schau dich um, dann siehst du mich, Ganz egal, wo du bist, Wenn du nach mir greifst, dann halt ich dich.." begyndte han stille at synge, trak stille sine ben ind til sig, og slog sine arme om dem. Sidst han havde set Daniella, sådan rigtigt, hvor de var alene, var der hvor hun.. ville have alene tid, eller.. hun ville bare væk lidt fra ham, hvor de begge havde sagt at de elskede hinanden, også endte det med at han selv havde slået op på ubevidst tid. Hvor han senere hen fandt Victoria, han kunne virkelig ikke finde ud af sit liv for øjeblikket, hvilket irriterede ham.

Langsomt hvor Daniella trådte igennem den kolde sne, dannede sig nogle fodspor. hun skævede bagud og kiggede på fodsporene i sneen. De ville alle sammen blive dækket over igen. Ligesom med ulykkelig kærlighed. sårene ville heale igen, og dækkes over igen, efter noget tid. På det seneste havde hun jagtet mennesker, mere end normalt. Hun havde svært ved at styre sin blodtørst, når den kom. Hun havde endda været tæt på at myrde nogle i forks. Hendes øjne var ildrøde, og blodskudte, og hun havde sorte rander under øjnene. Hun så stadig meget yndefuld ud, men det kunne da ikke lade være med at trække lidt ned på hendes skønhed. Hendes lange sorte hår var sat op i en høj hestehale, og hendes hår var fuldt af snefnug. Af tøj havde hun påført sig et par lyse blå jeans, og en hvid top, som var ret så nedringet. Ud over toppen havde hun en sort læderjakke. Hun gik med rolige skridt hen mod caféen, og åbnede forsigtigt døren. Men det endte alligevel med at hun gjorde det alt for hårdt og den svingede meget hårdt op. "Ooowwuuh Ups." sagde hun uforstyrret, og trådte ind over dørtærsklen idet at hun lukkede døren bag sig.

Tom fik et letter chok da han hørte at døren blev åbnet på den hårde måde.. han stoppede også med at synge og det var tæt på at han udstødte et skrig, det var mere skræmmende når han ikke kunne se for sit bandana. Måske det var .. han sank en lille klump, da han kom til at tænke på om det måske kunne være Daniella, idet at han rejste sig forsigtigt op efter at han havde stilt sin ene hånd på væggen, som hjalp ham med at komme op og stå. "D..dani?" spurgte han forsigtigt, han havde allerede lugtet sig frem til at det ikke var et menneske, men en kvindelig vampyr, og derfor gættede han sig frem til at det var Daniella. Han fugtede let sine læber og turde faktisk ikke at rette sit bandana, hun var sikkert stadig meget vred på ham, og dermed kunne han også bare.. lade være med at se det, hvis hun valgte at gå på ham, og brække noget på ham, eller bare hvis hun havde tænkt sig at slå ham, så behøvede han ikke at yde mere i smerten, end at skrige lidt måske.

Hun bed sig let i læben da hun så at Tom var til stede. Hun stirrede lidt på ham da han lagde hånden på væggen og rejste sig op. Han kunne ikke se en skid for sit bandana, hvorfor tog han den dog ikke væk fra øjnene? Ville han ikke se på hende, eller hvad? Hun var ikke sur på ham. Men meget skuffet. Inderligt skuffet endda. Men det var hans beslutning at han ikke ville være hendes ven længere. Hun måtte bare se til fra side linjen. Hun vendte sig hurtigt om for at gå, greb fat i dørhåndtaget idet at Tom sagde hendes kælenavn. Hun vendte roligt sit blik tilbage mod ham, med et ansigt af overraskelse. Det kom faktisk bag på hende at han talte til hende. Hun så op og ned af ham med et hævet øjenbryn, og mumlede spørgende; "Mmmh?"
"Hva' såéh, Tom?" spurgte hun en anelse køligt, men den kølige tone knækkede over, da hun simpelthent ikke kunne tale koldt til ham lige nu. Hun havde svært ved at være sur på ham. Og lige nu var hun overrasket over at han havde sagt hendes kælenavn.

Han smilede skævt over at hendes stemme nærmest knækkede over, hvor hun ikke kunne holde den kolde tone i stemmen. "Uhm.. jeg savner dig.." sagde han stille og fugtede forsigtigt sine læber. Han vidste ikke hvorfor han sagde det, men rigtigt, inderst inde så savnede han virkelig hende. Han kiggede dernæst ned, selvom han stadigvæk ikke kunne se noget, han turde bare ikke fjerne et af en eller anden grund. "Jeg har mistet.. synet" mumlede han, det var en løgn, han var bare nervøs og kunne ikke finde på nogle bedre grunde til at han havde sit bandana nede foran øjnene. Han sukkede lydløst.

Hun rynkede brynene og så ned i jorden. Hun savnede også ham. Hun følte sig ensom og virkelig indebrændt over at han havde valgt hende sådan fra. Hun ville gerne sige til ham hvor meget hun savnede ham. Men som sagt havde han valgt hende fra, og ville åbenbart ikke være venner med hende igen, så det var alt andet end morsomt at de begge savnede hinanden. Hun sukkede inderligt. Sidste gang de snakkede sammen havde det været i et skænderi, og hun havde været meget vred. og efter hun havde sagt at hun savnede ham, havde han bare svaret; du savner mig ikke. "Du savner mig ikke." gentog hun, ligesom han havde gjort på det tidspunkt, hun sendte ham trods alt et skævt smil da han sagde at han havde mistet synet. "Vær' sød at tag den væk fra dine øjne.." sagde hun med sin harmoniske stemme, og virkede så høflig som hun kunne. Hun kunne sagtens mærke hans nervøsitet, som havde den været hendes egen.

Tom rettede stille sit bandana uden at sige noget, han bed sig let i læben imens at han kiggede på hende. "Jo.. det gør jeg" sagde han stille, hentydet til at han savnede hende, og vendte dernæst sit blik ned mod sig selv, det var vist bedst at han forlod Forks. Han stillede sig rigtigt op. "Ved du hvad.. jeg forlader Forks.. så gør jeg ingen skade" svarede han med et skævt smil, og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, han kiggede på hende igen. "Okay?" spurgte han stille med et glimt i øjet, han havde stadig følelser for hende, også fordi det var hende som havde bidt ham, faktisk så havde han det som om at han tilhørte hende, han kunne ikke bare sådan.. glemme hende med det samme, og det ville hjælpe hvis han også forlod Forks.

Hun hævede aggressivt det ene øjenbryn og måbede. Mente han virkelig det? .. Var det nu at hun skulle give ham hånden og sige pænt farvel. eller var det nu at hun skulle blive såret, ked af det? Måske endda sur, og aggressiv?. Hun fugtede langsomt sine læber og trådte et par skridt hen mod ham. "Hvis du savner mig. Eller stadig holder af mig. Så bliv her." sagde hun kort og rystede på hovedet. "For min skyld." mumlede hun tilføjende. Tanken om at han direkte rejste, og at hun aldrig ville se ham igen, var faktisk smertende. Det ville gøre meget ondt på hende hvis han rejste, og hun aldrig ville se ham igen. Men hun ville så tilgengæld komme over ham på et eller andet tidspunkt. Det ville hun ikke så længe han blev her. Men hun syntes det var det værd at tage chancen og få ham til at blive. Hun ville gerne kunne se ham, og sikre sig at han havde det godt.

Han vendte sit blik op mod loftet og tænkte, imens at han sukkede lydløst. "Hvad ville der ske, hvis jeg virkelig rejste?" spurgte han stille og rettede sit blik mod hende, det var han lidt nysgerrig for at vide. Han smilede forsigtigt imens at han betragtede hende. Han trak svagt på skuldrende, og kunne virkelig ikke komme med et svar. Han savnede hende og holdte af hende, det gjorde han og mere til, men han kunne bare ikke klare at blive i Forks mere. Han havde ødelagt alt for meget for sig selv. Han var ikke noget værd, sådan følte han, og Daniella kunne sagtens finde en kæreste der var bedre end ham.

Hun sukkede. "For det første.. Din nye kæreste ville nok ikke være så begejstret for at du rejste fra hende. For det andet.. Så ville jeg miste en af de bedste venner jeg noglesinde har haft. For det tredje. jeg ville banke dig gul og blå. Jeg kan ikke holde ud at du ikke er i forks. Jeg vil kunne sikre mig at du har det godt." sagde hun og bed sig let i læben. Hun sukkede denne gang opgivende. "Jeg vil selvfølgelig respektere dit valg, hvis du virkelig vil rejse. Jeg ved godt hvornår slaget er tabt." sagde hun og smilede anstrengt. Det ville selvfølgelig gøre hende meget meget ked af det hvis han rejste. Hun håbede på at hun havde fået det sagt tydeligt nok, og han virkelig forstod hvordan hun havde det.

Han trak svagt på skuldrende. "Dani.. jeg vil ikke høre venne ordet.. vil gerne være det.. men det tager tid for mig at vænne mig til det." sagde han stille og kiggede på hende. "Jeg.. har både følelser for dig og Victoria" mumlede han og gled ned at sidde på gulvet, han vidste ikke hvor han stod henne. "Vil du være sød at banke mig gul og blå?" spurgte han, hvilket han også fortjente, og det ville måske gå bedre efter det. "Jeg forlader Forks.." mumlede han dernæst og gik op på fire ben, han rettede lidt sit tøj.

"Ab. Ab...!" sagde hun med ét, og løb med det samme over til ham, og pressede ham op mod den nærmeste væg. "Fint. jeg løj. jeg respektere ikke din mening om at du vil rejse. Du ødelægger mig og Victoria, fuldstændig, hvis du forsvinder fra forks. og det gør kun det hele være at du rejser. Så nu har du bare at blive." sagde hun en smule desperat. Hun kunne ikke sådan give slip på ham uden videre. Det kunne hun simpelthent bare ikke. "Glem følelserne for mig. Du har en kæreste. Vi kan stadig være venner. Prøv og se mig som en søster i stedet for." sagde hun bedene, efter at han havde sagt at han havde følelser for dem begge. Hun ville ikke miste sit venskab med Tom. "Og ellers kan du godt forberede dig på at få mig og Victoria på slæb." sagde hun seriøst, og holdte ham stadig mod væggen. Hendes Alfa kræfter var meget meget stærke i forhold til Tom's, så det var så let som en leg for hende at holde ham mod væggen.

Tom hævede det ene bryn og begyndte at vride sig, for at prøve på og komme fri fra hendes greb. "Glemme følelser?!" udbrød han, idet at han begyndte at grine. Han blev så stille med tiden, "Det ved du godt at jeg ikke kan!" sagde han imens at han mærkede at hans øjne begyndte at blive røde, ikke fordi han havde lyst til blod, mere fordi det gjorde ham mere stærk. "På slæb.. ? Ha, jeg har prøvet mange ting, Dani, noget som du aldrig har oplevet!" konstaterede han og begyndte at vride sig mere, så meget han overhovedet kunne. "Kan ikke se dig som min søster, når vi har haft noget kørende!" tilføjede han vredt og havde samtidig lyst til at græde, selvom han bare ikke kunne det.

"Ud over at du har spillet en masse koncerter, og kneppet piger på stribe, så tror jeg altså næppe at du har prøvet ting, som jeg ikke har oplevet." sagde hun med et ægte smil, og lyste lidt op i ansigtet. Hans anstrengelser morede hende. Han vidste jo ikke at hun var blevet alfa, og var blevet meget meget stærkere end han var. "Du kan ligeså godt opgive det der. Du kan ikke vride dig fri af mit greb." sagde hun og smilte skævt. Hans vrede gjorde hende også roligere, af en eller anden mærkelig grund. Hun måbede lidt, og løsnede lidt hendes greb så hun ikke holdte ham så meget presset op mod væggen, men stadig så hun have et godt tag i ham. "Vil du glemme alt om mig?. Er det virkelig det du vil?" spurgte hun ham en smule trist da muligheden gik op for hende. Det var måske derfor at han ville rejse.

"Det er dem som ville kneppes!!" sagde han irriteret og slappede mere af med tiden, han kunne godt se at det var nyttesløs og prøve på at komme fri fra hendes greb. Han kiggede dernæst nedad sig selv, igen. "Nej.." mumlede han så, det ville han ikke, men hvad skulle han gøre, når han ikke kunne klare, at være venner når det kom til stykket? Fordi han netop stadig havde følelser for hende. "Du må ikke tro at jeg vil rejse, fordi jeg vil glemme dig, Dani" sagde han stille og bed sig i læben. "Jeg vil bare væk, når jeg ved at jeg ikke kan styre mine følelser.. eller rettere sagt ikke kan finde ud af dem.. jeg gør alt forkert, .. jeg...." svarede han, imens at han ikke vidste hvordan han ydeligere skulle forklare det hvorefter at han lod deres øjne mødes. "Forstår du det?.." spurgte han stille med et lille charmerende smil plantet på hans læber.

Hun fugtede let sine læber og kiggede forstående på Tom. "Du får det til at lyde sådan. Som om du vil glemme alt om mig. Som om det er bedre at du aldrig noglesinde har kendt til mig." mumlede hun. Hun kiggede lyttende og forstående på ham mens han talte. Hun kunne bare ikke helt se det fra hans synsvinkel. Hvorfor ville han lukke de mennesker ude, som betød noget for ham, ude af hans liv, for at få styr på sine følelser? . Hun rystede forvirret på hovedet og kiggede ham i øjnene. "Så lad mig hjælpe dig. Please Tom. Jeg vil ikke udelukkes fra dit liv. For det er det du gør, hvis du rejser." sagde hun og bed sig i læben.

Han så på hende. "Hvordan vil du hjælpe?" spurgte han med et hævet bryn. "Undskyld.. at jeg fik det til at lyde sådan" sagde han efter et stykke tid, det var ikke meningen at hun skulle fatte det sådan at han direkte ville glemme hende. "Jeg.." han bed sig hårdt i læben og skulle til at sige de tre ord .. med en stor betydning, men noget holdte ham tilbage, han kunne ikke sige det. "Hvis det går galt igen.. for min egen synspunkt.. så forlader jeg virkelig.. Forks okay?" spurgte han stille og fugtede sine læber.

"Jeg vil hjælpe dig på alle de måder som jeg kan. Jeg ved ikke præcist hvordan. Men jeg vil gøre alt for at du bliver i forks." sagde hun silkeblødt, og sendte ham et anstrengt smil. "Der vil ikke gå noget galt, hvis du bare holder dig fra at begynde at flirte med en masse piger så længe du har Victoria. Og jeg skal nok lade være med at ligge an på dig, flirte med dig, og alle sådan nogle ting. Det lover jeg." sagde hun mumlende. Hun var virkelig jaloux over at han havde fået sig en ny kæreste, og det gjorde hende faktisk en smule såret at hun nu stod og lovede Tom alle de ting. Hun ville virkelig savne deres kys og deres nus. Men det vigtigste for hende var at Tom havde det godt, og at hun kunne holde øje med ham.

Han kunne ikke rigtig lade være med at grine lidt, da hun sagde alle de ting, som hun ville lade være med, han betragtede hende lidt, "Må jeg få et kys.. eller må jeg kysse dig?" spurgte han stille og vendte sit blik ned mod jorden, han bed sig diskret i læben og vidste ikke om det var klogt at spørge om det, hun ville måske blive mere sur over det, og mere såret. Han ville bare gerne kunne mærke hendes læber mod sine igen, han savnede hende sådan, og han vidste ikke hvorfor han slog op. Han elskede også Victoria, men det var længe siden at han havde set hende, og han vidste ikke hvor hun var siden sidst de så hinanden? Hvorefter at han kiggede forsigtigt op på hende igen. "Undskyld Dani.. at jeg igen... spurgte om et dumt og idiotisk spørgsmål" sagde han hurtigt, men med et skævt smil, hentydet til at han spurgte det med at kysse. Han lagde sin ene hånd på sin kind, og kløede sig lidt der. "Mmmhm.. jeg hader at være svag." tilføjede han stille.

Hun sendte ham et særdeles strengt blik. "Har du halm i øerne, eller sådan noget?" mumlede hun. Selvfølgelig ville hun gerne det. Men det måtte de bare ikke så længe de havde ægte følelser for hinanden. Det var faktisk ret dumt af ham og spørge, når hun lige havde sagt at de måtte ligge alt sådan noget til side. "Det eneste du kan få er et knus. Et knus kan vel næppe skade." sagde hun tænktsomt. Hun ville gerne være i hans favn. Så det var nok mest for hendes skyld at hun sagde det.. Hun sukkede lidt inden hun besvarede hans undskyldning; "Du har ret. Det var et idiotisk spørgsmål.. Specielt når du har en kæreste på."
Hun sendte ham et sødt, men skævt smil og kørte hånden igennem sin lange hestehale.

Han lagde automatisk sin ene hånd på hendes mund, da hun sagde 'når du har kæreste på'. Han nikkede derefter kort. "Jeg kan ikke klare det her" mumlede han og fjernede sin hånd fra hendes mund derefter. Han rejste sig op "Jeg må rejse væk.. og.. måske kommer jeg tilbage" sagde han, og bed sig let i læben, hvorefter at han kiggede kort ned på Daniella. "Jeg kan ikke klare at være forelsket i to.. og vide at jeg ikke kan finde ud af det og bestemt ikke det med at vælge.. også glemme de andre følelser" tilføjede han, idet at han med hurtige skridt begyndte at gå hen mod døren, han vidste godt at han ville blive standset af hende, hvor han vendte sig om mod hende, da han nåede hen til døren. "Lad vær med at stoppe mig.." sagde han med sin bløde stemme, imens at han sendte et charmerende smil inden at han igen vendte sig om, tog fat i håndtaget og åbnede døren, og gik ud fra caféen.

Hun stirrede lammet på ham. Den gik ikke! . Hun ville virkelig ikke lade ham gå. Hun kunne ligge og holde ham hele livet, hvis det var det. Hun stirrede på ham. Hun kunne ikke holde ud at han skulle gå. Og hun ville ikke engang kunne få ham til at glemme hans følelser for hende? Hun vidste at hun ville gøre ham mere ked af det, hvis at hun ikke lod ham gå. Men hvis han gik, var hendes liv slut. Hun kunne ligeså godt bede ham dræbe hende med det samme. Han havde lovet at han ville tage hendes liv, hvis at Claire blev forhindret i det. Hun havde hans ord på det. Han ville ikke kunne holde ud at skulle blive i forks. Men nu var hun altså rimlig egoistisk og tænkte kun på sig selv. Efter at han havde lukket døren til Caféen, og var trådt ud, styrtede hun med vampyrfart, hen og flåede døren op. Susede ud, og greb fat i Tom. Slyngede ham lynhurtigt ned i jorden, uden at gøre skade på ham, og satte sig oven på hans mave. Hun tog fat i hans håndled så han kun kunne bevæge fingerne, og benene. Han ville ikke kunne komme fri. "Tom. Jeg ved at dette er meget egoistisk af mig. Men jeg kan ikke leve uden at have dig i mit liv. Okay?" sagde hun strengt og lød en anelse kold i stemmen. "Jeg vil blive siddende på dig, hele livet, hvis det skal være. Hvis du rejser. Rejser jeg med. Det vil jeg vædde med at Victoria også gør. Du kan ikke komme udenom os." sagde hun silkeblødt.

"Egoistisk?" gentog han lidt spørgende og grinede, imens at han begyndte at vride sig som et lille barn, hans stemme var mørkere end Bill, men når han grinede var den faktisk lys og lød lidt barnligt. Hvorefter at han lukkede sine øjne lidt og tænkte tilbage. "Det her.. er et" mumlede han, efter at han var færdig med at grine, men vred sig stadig lidt, han skulle til at sige nogle bandeord og noget grimt om stedet Forks, men det holdte han tilbage. "Jeg vil have dig, og hvis jeg ikke kan få dig tilbage, så vil jeg ikke være her!" udbrød han med et hævet bryn, "Slip mig!" tilføjede han irriteret imens at han kiggede på hende.

Hun behøvede ikke at ligge kræfter i for at holde Tom nede. Hendes dejlige alfakræfter gjorde hende langt stærkere end Tom. Herligt. "Nej gu' fanden vil jeg ej, Tom. Hvis jeg slipper dig stikker du bare af." mumlede hun surt. "Tom. Hvis jeg virkelig betød så meget for dig, ville du ikke være sammen med en anden pige nu. Og du ville ikke have de samme følelser for hende som du har for mig. Jeg har det fint nok med at du har en anden. Det er op til dig." sagde hun silkeblødt. Det var ikke helt rigtigt. Hun var jaloux. Men Victoria var faktisk en slags veninde. Så på den måde havde hun det fint nok. "Hey. Tom. Du vil altid have mig vil din side, så længe du vil have mig dér. Det var dig selv som valgte mig fra. Og nu siger du at du vil forlade mig, hvis at du ikke kan få mig?." sagde hun uforstående. Det hele blev rodet sammen. Hun kunne slet ikke følge med. Hun kærtegnede kort hans kind med den ene hånd, og lod den derefter glide tilbage og tage fat om hans håndled.

"Du kan åbenbart ikke fatte at jeg stadig har følelser for dig!" sagde han irriteret og vendte sit hoved mod den ene side, da hun kærtegnede hans kind, han var imod det i denne her situation. "Jeg har fundet ud af hvad jeg vil" mumlede han, fordi han netop havde fundet ud af hvor meget han savnede hende, han ville have hende tilbage. "MEN.. skal jeg direkte gå hen til Victoria, tilbringe resten af mit liv med hende, kneppe hende og alt muligt andet? Huh? For det ved jeg at det vil gøre dig jaloux!" konstaterede han, samtidig med at det også var et spørgsmål, han var virkelig vred og irriteret, men han vidste ikke om det kunne ses på ham, det var han også ligeglad om det kunne ses.

"Jo, det har jeg fattet, søde skat." sagde hun beroligende, samtidigt med at hendes stemme koldt. Hun stirrede overrasket på Tom og rejste sig op, og gav helt slip på ham. Hun glemte faktisk at holde fast i ham. "Ja det ville det. Men jeg ville stadig holde øje med dig, og sikre mig at du var i god behold. ....." mumlede hun oprigtigt. "Men jeg ville virkelig blive sur på dig hvis du kun var sammen med Victoria for at gøre mig jaloux. Så ville du knuse både hendes hjerte, og mit. Det ville jeg ikke kunne tilgive dig." sagde hun køligt til ham og kørte en hånd igennem sit lange sorte hår.

Tom vendte sig om for at ligge på maven, idet at han gemte sit hoved ned i sine hænder, som han havde samlet, krydset hen over hinanden. "Jeg skulle aldrig have været ankommet til Forks" mumlede han stille og snøftede, han kunne ikke græde, men han kunne vel snøfte, som et tegn på at han var ked af det og såret? "Lad vær med at kald mig det.." sagde han stille, hentydet til 'søde skat'. "Du har jo ikke fattet det, fordi hvis du havde.. ville du bare.." tilføjede han med et snøft, han begyndte dernæst at bide i sit ene håndled, brugte sine sparke tænder, da han ville få det til at bløde, han var helt ude af den, noget som han ikke havde prøvet før, han gjorde det så stille som han kunne, så Daniella ikke kunne høre det og stoppe ham i det, hvilket han ikke ville have, han ville ikke have noget hjælp, eller nogen venner til at støtte ham, specielt heller ikke Bill, desuden kunne han heller ikke finde Bill, så det var lige meget, det hele var lige meget, han trængte til at starte på en frisk, men det kunne han heller ikke, fordi så vidste han at han ville lave samme fejl, og han ville ikke knuse flere hjerter, også måtte han knuse sit eget med at dræbe sig selv.

"Ååååårh!" udbrød hun irriteret, da han til sidst var færdig med at snakke. Hun trådte hen og vendte ham om, og satte sig på hans mave igen. "Lad være at vær' så dramatisk." sagde hun muggent. "Nej fint nok. jeg har ikke fattet det. Men der er ikke mere jeg kan forstå.." sagde hun køligt til ham. "Og hvad ville jeg bare?" sagde hun surt, og tog igen fat i hans hænder, adskilte dem fra hinanden, og tog et godt tag i hans hænder, denne gang. "Og lad være med at bid dig selv i håndledet.!" sagde hun hidsigt. "Det healer alligevel igen, på få sekunder." Hendes øjne slog gnister. Hun var begyndt at blive træt af hans barnlige lege, og at han skulle være så dramatisk. "Jeg elsker dig Tom. Hold nu op, ikke? Jeg elsker dig på så mange måder. Og at du ikke vil leve længere, sårer mig." sagde hun, mindst ligeså dramatisk som han havde været. Hun kunne mærke på ham, at han virkelig ikke ville leve. Og at han prøvede på at gøre sig selv fortræd, gjorde hende stik tosset. Det gjorde hende virkelig sur.
Hun ville ønske at Victoria var her lige nu.. Så kunne hun holde styr på sin kæreste.

//Out..//