Rødt tog.

Tid: 14:00
Sted: Forks togstation
Omgivelser: Folk der stiger af og på toget
Vejr: Sne
Årstid: Vinter

Kouy steg af toget med to kæmpetasker i vær sin hånd. Hun sukkede og stillede dem begge på platformen, det værkede allerede i begge hendes arme, og hun rystede allerede af kulde, på trods af hendes store turkis dynejakke, hue trukket ned over øerne, tykke vanter og lange sorte bukser.
Hun bed sig i læben, og prøvede at huske hvor hun skulle gå hen. Hun skulle bo på hotel i et par dage, sagde de, så skulle de nok komme og hente hende, og det hele.
Hun sukkede. Det havde været svært at komme hele vejen fra Japan og hertil, men det var endelig lykkedes, og egentlig var hun meget tilfreds med sigselv. Hun hankede op i de to tunge tasker og gik væk fra den travle station og ud til vejen.
"Hvor fanden ligger det fucking hotel henne?" mumlede hun irriteret, allerede vandt til at snakke engelsk.

(Note; Ace er en Varulv, dog bare ikke fået svar endhu.)

Ace gik langsomt hen af peronnen med hans hænder i hans lommer. Iført et par shorts og et par sorte jogging sko, med en stor sort Sweatshirt der dækker hans overkrop og arme. Kiggende rundt, så han den fortabte kvinde, lyttende til hendes ord gik han langsomt hen med hænderne i lomme. "Undskyld mig, hvilket hotel er det du skal bo på? Så kan jeg muligvis vise vej." siger han, smilende til hende imens han langsomt trækker sine hænder op, lader dem hænge afslappende ned af hans side.

Kouy gav drengen et hurtigt elevatorblik, noget sm nogle mennesker opfattede som arrogant, men det var egentlig bare noget hun altid gjorde, for at tjekke hvilken type den ubekendte person var.
Hun sukkede så, og fjernede blikket fra ham igen. "Er der virkelig flere hoteller i den her lilleput by?" spurgte hun opgivende og rynkede brynene "Så finder jeg det eddermandme aldrig" Man kunne svagt høre på hendes accent at dette ikke var hendes modersmål. Hun satte taskerne fra sig igen, lagde armene over kors og vendte sig imod den unge mand.

Grinende smilte han. "Der er to..Nogen ide om hvad det hedder?" spurgte han blidt mens han langsomt gik lidt tættere mens sneen dalede ned over ham og hans hår. "Aha. Asiater? Ikke dårlig til engelsk." grinte han igen, mens han kiggede vuderende på hende, før han kiggede mod hendes øjne igen.

Kouy bukkede meget let og kort "mange tak" sagde hun med et skævt smil over komplimenten.
"Men nej, for at være helt ærligt.. så nej.." Hun kneb øjnene sammen, i et forsøg på at huske, og pludselig slog hun dem op igen.
"Altså det hed noget med Forks" sagde hun med et skævt smil "Gør de begge to det?"Hun slog armene om sigselv et par gange, og skævede til taskerne. Hun hadede kulden, hun frøs og samtidig var hun bekymret for at der skete hendes tasker noget.

Han smilte mens han langsomt gik over til taskerne, tog en i hver hånd og løftede dem op fra jorden. "Forks Hotel. 3 stjernede. Skal vi?" spurgte han smilende, mens han nikkede sit hoved more hvad der ligner udgangen fra tog perronen. "Hvis du da ikke er bange for at jeg vil skade dig eller noget." sagde han, trækkende på skulderen.

Kouy greb af refleks ud efter de to tunge tasker, da han havde løftet dem op og hev dem til sig, måske en smule brutalt men det var nødvendigt. Hun smilede undskyldende til ham "Jeg bærer selv mine tasker" sagde hun sødt og blinkede til ham.
"Vil du virkelig følge mig derhen?" spurgte hun så, håbefuldt og gav sig til at gå, en smule langsomt.
Inderst inde morede hun sig en smule over hans sidste kommentar, det ville man ikke spørge hende om, hvis man vidste hvem hun ellers tilbragte sin tid sammen med. Der var virkelig ikke en type der kunne skræmme hende.

Han løftede sine øjebryn i response på at hun greb taskerne mens han rystede sit hoved. "Okay. Denne vej." mumlede han mens han langsomt gik mod perron udgangen. "Hvor langtid skal du så blive?" spurgte han igen med hans blide stemme, mens han nåde ud til den sneede gade og vej. "Vi skal bare en ti minutter ned af vejen" sagde han mens han langsomt gik ned af gaden.

Kouy fulgte efter ham med hastige skridt, meget opsat på at komme indendørs.
"Jeg ved det faktisk ikke" indrømmede hun og grinede kort over sin mærkelige situation "Forhåbentlig ikke for længe" tilføjede hun så, og skævede til ham "Bor du her da?" spurgte hun så.

Han nikkede mens han svarede. "Ja, bor nede ved reservatet som det hedder." svarede han mens han langsomt gik ned af gaden, kiggende fremad. Der så ikke ud til at være mange mennesker omkring. Hans gågang var lidt hurtigt med hans hænder i hans short's lommer.

Kouy hævede et øjenbryn. "Reservatet?" spurgte hun, en smule søvnigt, og stillede taskerne fra sig, stod stille lidt imens hun rystede sine arme. Så hankede hun op i dem begge to og begyndte at gå igen, med slæbende skridt. Hun talte tilbage i sit hovede. *Ih du godeste, jeg har ikke sovet i 27 timer!* tænkte hun panisk.

Han nikkede. "Det hedder det. Der er mange dyr i omegnen, og det ligger ved skoven." sagde han, da de langsomt var foran hotellet stoppede han op. "Det burde være der her." siger han, smilende blidt, kiggende mod hendes øjne.

Kouy havde ikke helt forstået hvad han mente med reservatet, men valgte bare at trække på skuldrende. Hun kunne vel altid finde ud af det senere, ingen grund til at haste, især ikke når man var så træt!
Hun stirrede op ad hotellets facade og nikkede så. "Ja, så længe der er en seng, er jeg vel glad" mumlede hun og gabte, imens hun gik imod hotellets døre med slæbende skridt, og de store, tunge tasker til at trække hendes skuldre nedad.