New day has Come

S=Forks High School
V=irl
T=12 tiden om dagen.
O=elver.

Peter sad for sig selv henne ved et hjørne i kantinen, han sad med en åben bog med titlen 'Det overnaturlige' han bladrede rundt i bogen og kom til et kapitel hvor der stod 'Vampyre', han læste hurtigt titlen igen og igen.
Peter kiggede på noget af teksten der stod om deres vaner, om blod spejl billeder ovs. Han mente det var tydeligt dette var som Dracula vampyren. Han lagde bogen væk fra ham, så den stadig stod på bordet.
Peter skulle til at spise noget af maden men stoppede det var for tidligt syntes han.

Christabel gik stille ind i kantinen, og stoppede med det samme, med at trække vejret. Der var mange vellugtende mennesker, og Christabel var ikke fuld mæt, men hun blev nødt til at komme i skole, for selvom der ikke rigtig var nogen der kendte hende der, havde folk vel set hende før. Hun havde ikke været skole i over et år, pga af en depression. Først havde hun en depression, fordi hun følte sig alene. Den hun elskede havde en anden, og hendes nære venner, forsvandt stille ud i nyere kredse, og nye, flotte kærester. Men det hele blev så godt igen, da hun fandt ud af at hendes elskede - Mizzar - nærede dybe følelser for hende. Men efter juleaften, har hun ikke set ham siden. Han er forsvundet, og hun er gået ind i en ny depression. Flere af hendes venner er døde. Det liggede åbenbart til vampyrer, at have depressioner.. Hun har haft den nye depression i 3 måneder nu, men indså at hun hellere måtte lave noget, før hun gjorde noget dumt - selvom folk sikkert var ligeglade.
Hun havde store mørke poser under øjnene, men var dog stadig umenneskelig smuk - ligsom hver anden vampyr var.
Hun kiggede hurtigt rundt i kantinen, men nåede at scanne hver eneste detalje. Hendes blik faldt på en dreng. En helt almindelig menneskedreng. Men hans bog.. Hans bog var om overnaturlige ting. Hun stirrede derned. Blikket var stift, og hun prøvede at aflæse hans ansigt - om han vidste noget. Blikket kunne virke skræmmende, men alligevel, turde de fleste ikke kigge væk fra hendes blik, når hun kiggede sådan.
Hun kunne mærke en masse øjne, stirre på hende, men hun ignorerede dem.

Peter kiggede hurtigt op da han mærkede en kigge på ham, han tog en hånd op og vinkede hende over, han sad alligevel alene og havde ikke noget at give sig til alligevel, han var vel lidt af en enspænder, måske meget rigtigt meget. Han smilte varmt til hende og lagde bøgerne væk så der var plads til hende, han fimsede nærmest rundt og lagde de mange bøger væk om legender om vampyrer han ville vide mere om dem men han kunne altid læse senere, da han kiggede igen på hende, var hun smuk, smuk som aldrig før (udover Zafira) hun var kønnere mente man, man da han kiggede mere på hende besluttede han de var lige pæne, eller flotte. Hun virkede meget træt, selvfølgelig virkede hun smuk sådan er alle mennesker jo en gang i mellem men måske var hun ikke helt så menneskelig men der var hun jo nok.

Hun løftede overrasket, sine øjenbryn. Og gik over for at købe noget mad. Hun skulle jo lade som om hun spiste noget, for at spille så menneskelig, som muligt. Hun tog en tallerken, og studerede maden. Den mad hun engang levede af. Hun kiggede kort ud på menneskemængden, og så den mad hun levede af nu. Hun sukkede, og tog et æble, og en flaske vand. Hun løftede bakken med begge hænder, og gik smidig forbi menneskene. Hun spejderede efter et ledigt bord, men der var intet. Hun sukkede, og besluttede at gå over til ham den mærkelige dreng. Hun gik svævende hen imod ham, med lydløse skridt. Han duftede ikke fantastisk.. Han duftede bare normalt som de fleste andre mennesker. Hun havde kun mødt én der duftede overdrevet godt, og det var Shin.. Men Shin blev forvandlet til Vampyr af hans pisse-ignorante kæreste, og nu var han død. Selvfølgelig bebrejdede Christabel hans kæreste, som vidst nok også var død nu. Hun overvejede om hun skulle overtale denne her, mærkelige dreng, til at gå med ud i skoven.. Så kunne hun i det mindste få noget at spise. Efter hendes anden depression, var hun begyndt at skide på andres følelser, og andres liv. Og alle Zafira og Mizzar's forsøg på at gøre hende vegetar, var forgævedes. Det gjorde hende trist, men hun ville alligevel ikke mere.
Hun gik hen til ham, betragtede ham kort, og satte sig ned, på den anden side af bordet, og sad helt stiv.

Hans øjne mødte næsten med pigen der gik hen til ham, "Goddag mit navn er Peter, dig?!"sagde han og rakte hånden ud til hende og smilte varmt til hende, hun lignede lidt Zafira men han kunne tage fejl men de var begge så flotte, så guddommelige, "Kender du en der hedder Zafira? I ligner lidt hinanden er og er så fantastiske smukke begge er i søskende eller noget?"spurgte han hurtigt til hende og betragtede hende igen, brun håret, flot og smuk på samme tid, selvom hun virker lidt ond i det, men det kunne ikke være rigtigt en sådan smuk pige måtte aldrig være ond.