Stjernerne :3

Dato ;; Søndag d. 20 juni.
Årstid ;; Sommer.
Sted ;; Lake Washington.
Vejr ;; Stjerneklart og lunt.
Tid ;; En dejlig sommernat.
Omgivelser ;; Ingen mennesker xD.

Stjerne stog højt på himlen den nat. Den lune brise fik de nyudsprungne blade til at rasle, og fik blomsterne til at svaje let. Træerne stod ranke og høje omkring drengen. Månen kastede lyset ned i en cirkel og oplyste omkring det raslende vand, hvor drengen sad blandt det høje græs. Han mærkede græsset mod hans ansigt imens han lå der. På siden. Og stirrede ind i skoven. Han vendte sig og kiggede op i himlen, på alle stjernerne og på den smukke måne. William smilede for sig selv. Lyden af vandet et sted bag ham burde gøre mennesker tørstige, men William elskede lyden. Den var så livlig, og døde aldrig helt. Altid var den der. Det var derfor han var der nu. Hvis han havde lagt sig i skoven, ville de eneskte han kunne høre være dyrerne og bladene på træerne, hvilket virkede dødt og mørkt. Han elskedee at være alene og bare lytte. Stjernerne stor i stærk kontrast til den mørke himmel, hvilket bare oplyste dem endnu mere. Snart ville solen stå op. Sådan var det om sommeren.. Natten var kort. Han samlede sine hænder bag nakken og lukkede let øjnene. Hele hans krop var stille. Ikke en muskel rørte sig, han kunne ligeså godt være en statue.

Kaite havde famlet sig igennem skoven, og da hun stod i udkanten af den,
smilte hun stort over at have fundet vejen ud af den igen. Hun vidste ikke rigtigt
hvad der havde fået hende til at tage til Lake Washington midt om natten. Hun
gik roligt ned mod vandet og mærkede hvordan stillheden var omkring hende,
der var ikke rigtigt nogle lyde, kun fra vandet og en gang i mellem når blæsten
hvivlede igennem skoven og fik bladene til at rasle.
Hun havde sin sorte kjole der gik til lige over knæet og en mørke blå
hættetrøje over så hun ikke ville fryse, og et par sorte ballarinasko med en lille sløvspænde.
Katie nærmede sig langsomt vandet og da hun stod helt nede ved vandkanten, satte hun sig ned
og hev sine sko af. Hun lagde dem ved siden af sig og stak langsomt fødderne ned i vandet.
Det var meget koldt, men Katie var overbevidst om at man bare skulle vende sig til det.