Dramus

Dato : 10 august
Årstid : sommer
Dag : Mandag
Vejr : regner
Sted : dramus-lokalet
Tid : 10.00
Omgivelser : en masse elver der er på vej ind i dramus lokalet.

Isobel sad inde i dramus lokalet. hun sad som altid i et hjørne for sig selv. Hun sad og ventede på at læren skulle komme. Hun elskede dette fag da det var sjovt og spændende. Læren var en lille gammel tyk prop med gråsprængt hår som forstod at lave sjov med alt...

Duncan kom roligt gående ind i lokalet, som en af de sidste elever.
Hans ønje gled hurigt over klassen, for at finde en ledig plads.
En stol stod tom, i hjørnet, kun en pige sad ved siden af!
Han skævede kort mod vinduet, det regnede hvilket både var godt og skidt.
HAn ville godt have blevet hjemme sådan en dag som i dag, hvor Dramus stod på skemaet, men omvendt var det en god dag at lære den nye skole af kende, og de elever som fulgte med.
Duncan selv havde lige sat sig, da den tykke lære kom traskende, og duncans øjne lagde sig til rette på lærene, ventende på hvad der i dag ville stå på programmet!

Isobel så på drengen der sad ved siden af ham. hun kunne lugte at det var en vampyr og ikke et gadekryds
hun smilte venligt til ham
"du er ny ikke?" spurgte hun venligt

Melanie kom gående ind i klassen som den sidste og satte sig roligt ned. Hun lændte sig tilbage i stolen og prøvede at modstå den lækre lugt af menneske. Dog kunne hun også lugte vampyre. Hun blev mere rolig, hun var jo først lige blevet det. På grund af Madelaine. Men hun var tilgivet. Melanie tog fat i sin blyant og legede med den, da der pludselig lød et knæk. Hun havde knækket den. *Damn!?* tænkte hun og bed sig hårdt i læben.

Duncan så På pigen, som udentvivl var vampyr som ham selv..
" Ja.." svarede han lavt og Så mod den sidste som kom ind..
Indtil videre var der 3 vampyre i dette lokale og tonsvis af blod, som lå fristende og ventede.
Dog blev hans tanker afbrudt da læren begyndte at snakke og få alle i ro!

Melanie vendte hovedet mod de to vampyre og kiggede så ned igen. Hun bed sig i læben og kiggede læreren igen.

Isobel så på ham
"Isobel Elizabeth Darcy" sagde hun smilende. hun sørgede for at ingen af menneskerne kunne hører hende. hun så kort over på den kvindelige vampyr. hun smilte venligt til hende

Men læren plaprede løs, og lavede store fægter med både arme og ben. Holdt Duncan sin opmærksomhed mod sin side mand.
" Duncan Moore!" hilste han. hans stemme var rolig og lav.
Klassen begyndte at grine, og Duncan tog den mulighed til at spørge i et lidt højere toneleje
" Har du gået her længe?" han vendte sig kort og lod de skinnende blå øjne kigge på den anden vampyr, dog ligesom resten, kendte han heller ikke hende. og valgte atter at vende sin opmærksomhed mod Isobel, mens klassen stummede hen og den tykke begyndte at snakke videre!

Hun rystede på hoved. "er lige flyttet hertil" sagde hun med et lille smil. Hun rettede kort opmærksomheden mod læren der sagde at de nu skulle finde sammen i grupper på 2.

Duncan nikkede..
" ah oka, så er jeg alstå ikke enste ny her!"
Han smilede kort
" kender du hende?" han hentydede til den anden vampyr, og lyttede ikke til det læren sagde.
Han afventede et svar men han indåndede de forskellige dufte, fra alle de som var her.

"jeg mødte hende en enkelt gang inden hun blev som os. skal vi være i gruppe samm2n?" spurgte hun smilende

Duncan nikkede igen.
" Gruppe? " han så rundt, da han havde på fornemmelsen at han var gået glip af noget..
De abndre elever larmede og slæbte sig rundt, for at finde den helt rigtige gruppe, med de helt rigtige mennekser.
Sjovt nok, var der ingen som så på dem.
" åh, ja selvfølgelig.. hvad skal vi i den gruppe?" spurgte han roligt og så igen rundt

hun smilte muntert
"man skal spille en dialog" sagde hun muntert. dette var noget af det hun var bedst til

" og skal det handle om noget bestemt, eller bare noget man selv digter?" han så spørgende på hende.
rundt om ham, kunne høres få stemmer som snakkede, hvor andre bare stod tvære eller sure i hjørner og nægtede.
Duncan selv var ligeglad, jo hurtiger timen gik jo bedre..
og siden han nu havde opdaget andre som ham, kunne det sikkert blive fint!

"man skal selv finde på noget. havd er du bedst til at spille?" spurgte hun muntert

" alt .." svarede han, lettere selvglad.
" Jeg er ligeglad, og efter som jeg elsker udfordringer må du gerne vælge hvad dialogen skal handle om"
Et lille hysterisk anfald kom fra række to da der var krise i en pigegruppe, om hvem der skulle have hvilken rolle.
Duncan kiggede opgivende på det. Han ville aldrig sætte tænderne i sådan en. det ville simpelhen være for ynkeligt!
Han vendte blikket mod Isobel.
klar på hvad hun havde fundet på, og hun skulle skynde sig, da den tykke lære kom vræltende over mod dem, med et blik der fortalte Hvorfor-kommer-i-ikke-igang!

hun smilte
"b-dum fransk pige møder klog elev der er lidt ældre end hende selv. Hun vil være venner, men han afviser" sagde hun med et lille grin

Victoria kom løbende ind i Dramus klassen, hun var næsten kommet en halv time forsent, og hun stod og pustede for at få luft, hun fik en skideballe af læren over at være kommet forsent og gik ned bagi klassen så hun slap for alles blikke, da hun ikke viste hvad de skulle satte hun sig bare og stirrede på de andre

Isobel fik øje på victoria. hun smilte muntert til hende
"hei victoria" sagde hun

Victoria kiggede til siden og fik øje på Isobel og en dreng ved siden af hende, "hej Isobel" svarede hun og smilede til dem begge

"hvad så?" spurgte hun muntert

Victoria trak på skulderne, "jeg kom forsent op, dig?" spurgte hun og smilede

//sorry tiden//

Duncan skulle til at svare, da en kom brasende ind..
Og i mod hans forventning, kendte Isobel hende..
Han valgte kort at hilse, og glemte at de faktisk var i gang med undervisningen!

hun sendte victoria et grin
"kan jeg se." hun så på Duncan
"hvad synes du om idéen?"

"jeg er med!" svarede han roligt!
"bare begynd!" svarede han med et let smil
og så på den nyankommende!

Victoria smågrinte lidt selv og lod dem arbejde, hun var jo kommet forsent og ville ikke forstyrre dem i timen, så hun så ud af vinduet

hun blinkede til victoria og så på duncan
"heei" sagde hun med en lalleglad stemme med fransk accent til ham

Duncan lavede sin stemme en smule mørkere.
" Hej?" svarede han med løftet øjenbryn og så på hende.
Der var nu meget mere støj i klassen, da det hele summede af snak og fnis, og høje skænderier!

Victoria sukkede og gav sig til at se hvad Isobel og drengen lavede, hun smilede fordi hun ikke selv var så god til at spille, men kiggede nu alligevel efter for at se dem spille

hun fniste piget
"jeg er aurina elizabth hilton. som du nok ved ejer min far alle hilton hotelerne" hendes stemme var ivrig og hendes stemme var store som tekopper
"hvem er du? nøj.. du ser du til at være..." hun så ud som om hun tænkte...
"hvad hedder det nu.."

Victoria bed sig i læben for ikke at grine af Isobel og hendes stemme, så hun holdte sig for munden og pustede ud

Duncan lyttede, hun var en god spiller, ingen tvivl der.
" Jaa.. det kan jeg høre!" svarede han med en perfekt blanding af rolighed, Ingen interesse og alligevel høflig
" Og du snakker så med John.." Han så på hende,
" din fars svorende fjendes førstefødte!" han sagde det med en smule hån i stemmen.. og levede sig ind i den rolle han nu havde taget!

hun så på ham og hendes øjne blev endnu større
"så er det jo dig jeg hørte om. dig der er sammen med hende der går i fake lv" hun fniste igen piget
"du har jo ingen smag. jeg mener har du set hendes hår. og jeg er så meget kloger end hende. jeg mener hun kan ikke en gang få resultatet af 2+3 det kan jeg" hun svang selvglad med sit hår. og fniste igen.

Victoria bøjede sig nu fremad på stolen og var nød til at hoste for ikke at grine over dem, hun holdte stadig hånden for munden og prøvede at styre sig

//skal logge -.- bye ^^ //

//også mig... skal op og i skole i morgen Oo sov godt ses //