fodspor

¤Dato :: Irl
¤Årstid :: Irl
¤Dag :: Irl
¤Vejr :: Snevejr
¤Sted :: Skoven
¤Tid :: irl
¤Omgivelser :: Ingen eller ??
¤Tøj :: en sort lårkort nederdel og en hvid lang top der gik ned over hendes nederdel

Kayli kom gående igennem skoven, hendes fødder gik elegant igennem sneen og gav næsten ingen lyde fra sig. hun kørte en hånd igennem sit lysehår, som vinden tog fat i når hun gav slip på det. hun så sig omkring i skoven med sine røde øje og stoppede lidt efter top, hun gik hen og satte sig under et træ i sneen. hun begynde at tegne alt muligt i sneen mens hun sang, hun kunne høre en lille fugl der sang ikke så langt væk fra hende. hun gravede i sneen med sine fødder og fniste lidt for sig selv, hun fik øje på nogle fodspor fra en hjort. hun rørte et af sporene med et finger og kunne ikke lade være med at fniste, hun var i sin egen lille verden og holde derfor ikke øje med hvad der skete omkring hende

Bill mørkerøde øjne, betragtede roligt og tavst Kayli, oppe fra det træ han sad i, et par meter fra hende. Han sad på hug, på en tyk gren, med armene slået rundt om benene. Så, pludselig, lod han sig dumpe ned på jorden, faldet var næsten 3 meter, og landede trods det, perfekt på benene, som en kat. Hans sorte hår sad i en hanekam (som på billedet), og han var iklædt sort tøj, der var godt flænset og beskidt. Alligevel lignede han en gud.
"Hey Kayls." Sagde han stille. Hans stemme var melodisk og perfekt.

Kayli hørte nået og så op fra fodsporet og fik øje på Bill, hendes øjne lyste næsten af glæde
"Bill" råbte hun
og rejste sig hurtigt op, hun løb i vampyr løb hen til ham og lag sine arme om ham
"heej" hviskede hun
og så op på ham, hun kyssede ham blidt på hagen og smilte stort. da hun havde savnet ham så meget, hun slap taget med den ene hånd og prikkede ham i maven
"du er ægte" sagde hun
og blev lidt ved med at prikke ham i maven

Bill kunne ikke lade være med at smile skævt, og hans mørkerøde øjne lyste lidt op ved synet. Han havde egentlig også savnet hende. Han gengældte blidt hendes kram, med begge arme.
"Ja, jeg er fuldkommen ægte." Han greb fat om hendes hånd og forhindrede hende i at prikke ham på maven. Han kyssede blidt hendes hånd.
"Det er dælme længe siden jeg har set dig!"

Kayli så op på ham og nikkede
"ja rigtigt langtid siden,, hvor har du dog været henne dreng" sagde hun
og smilte stort, hun så hen på sin hånd og prøvede at få den fri men gav op. hun kyssede ham så godt hun kunne på hagen og smilte stadig
"hvor har jeg dog kedet mig uden dig" hviskede hun
og bed sig svagt i læben

"Jeg har været ude og se verden." Svarede han med et svagt smil. "Jeg er først lige kommet tilbage i dag." Han så lidt ud i luften, og mindedes alle de steder han havde set. Det havde været fantastisk.
"Jeg kan ikke ligefrem sige at jeg har kedet mig, men jeg har savnet dig i hvert fald." Han smilede skævt.

Kayli smilte op til ham
"set verden,, det lyder fantastisk.. hvor har du været henne ?" spurgte hun om
og gjorte en hurtig bevægelse og tog nået sne op i sin hånd, inden hun pressede det mod Bill's hoved. hun grinte lidt, inden hun hurtigt begynde at løbe og så sig tilbage efter ham

Han tænkte sig om. Det var svært at huske alle stederne, han havde jo været vidt omkring.
"Kina, Australien, Skotland, rundt omkring i USA, hjemme i Tyskland og mange andre steder." Han smilede skævt.
Da hun smed sne i hovedet på ham, tørrede han det af og samlede en håndfuld op, på mindre end et sekund. Han sendte hende et hævngerrigt blik, med et skævt smil, og styrtede efter hende. Han indhentede hende snart efter.

Kayli stoppede op og så tilbage på ham
"Bill nej nej" sagde hun
og holde sine hænder op foran sit ansigt, og løb istedet hen til ham og trykkede sig ind til ham
"du skal være sød" hviskede han

"Jeg er ALDRIG sød!" Snerrede han, stadig for sjov selvfølgelig, og hvirvlede hende rundt, så hun stod med ryggen til ham, og pressede hende tæt ind til sig. Han bøjede hovedet ned mod hende, så hans kridhvide tænder var få milimeter fra hendes hals.
"Jeg er sindsygt farlig! Pas på jeg ikke bider dig!"

Kayli fniste lidt og lag sine hænder på hans
"Bill du vil aldrig være farlig i mine øjne, du vil altid være den bedste person jeg kender" sagde hun
og strakte sin hals lidt og bed sig i læben mens hun lukkede sine øjne i

"Jeg er altså lidt farlig!" Blev han stædigt ved, og grinede så stille. Han lod sine læber strejfe hendes hals, lige under øret. Bevægelsen var fjerlet, som et vindpust. Hans åndede roligt ind mod hendes hals, og lo så stille.

"du er som en engel, som elsker blod" sagde hun
og smilte svagt, da hun nød det meget. hun bed sig i læben igen og ventede bare at mærke smerten i sin hals

"Jeg er en engel," hviskede han, meget passende, engleblidt.
"Men jeg vil ikke bide dig. Første gang jeg bed dig, var vist nok for altid." Han smilede stille.

Kayli slap sin læbe og åbnede sine øjne
"ja min lille engelbasse... okay, ved jo aldrig med dig engelbasse, tror du måske ikke at jeg stadig smager godt" sagde hun drillende
og drejede sit hoved lidt og smilte stort

"Du smager sikkert stadig fantastisk.." Han trykkede blidt sine læber mod hendes hals, men ikke mere end det.
Så grinede han stille.

Kayli fniste lidt og bed drillende efter ham
"ja måske, men jeg ved at du stadig smager godt.. og mig er ikke en engelbasse. mig bider" sagde hun
hun sagde nogle brumme lyde

"Self. smager jeg stadig godt!" Lo han drillende. "Og du er en lille engel. Du bider ikke." Han smilede, og holdt god afstand fra hendes tænder.

Kayli rystede på hovedet
"nej jeg er ikke, hvor mange gange er det nu lige jeg har bidt dig.. 2-3 gange" sagde hun
og tænkte lidt over det, og blev ved med at bide efter ham selv om hun ikke kunne nå. hun lukkede sine øjne i og smilte imens
"og ville ikke havde nået imod at gøre det igen, du smager nemlig rigtigt godt" hviskede hun
og åbnede sine øjne og holde en lille pause i at bide efter ham