Strejferi Oo'

Nonec, strejfede hvile løst rundt, midt inde i skoven. Han var ikke træt, kun på en eller anden speciel måde, han havde gjordt på det sidste.
Han viste ikke hvorfor, men havde ikke lyst til at gå hjem til sit hus, inde i Forks, for han følte sig ikke velkommen, der mere, af en eller anden grund.
Var det fordi han var blevet lidt sær?

Cecilie sad i et træ.
"Hey makker, no stress." Hun var usikker på hvad han var, så hun forholdte sig stille.

Nonec, så langsomt op, og strøg noget at sin sorte hår væk fra ansigtet.
"Yoh, hvem er du?" spurgte han, nøgent.

Hun prøvede at se klodset ud da hun kravlede ned det lykkedes bare ikke.
Hun rakte ham hånden. "Cecilie. Mit fulde navn betyder vel ikke så meget." Sagde hun med et smil.

"Nonec." svarede han bar og så på hende. "God form?" spurgte han, henvendt til da hun kravlede ned, af træet.

"Jeg træner meget." Sagde hun ligeud. Hun havde sagt den løgn så mange gange det lød overbevisende.
Hun så muntert på ham, så lo hun trist.

"Du er trist?" spurgte han bekymret, og så på hende, med sine funklene sorte øjne.

Hun overhørte hans spørgsmål.
"Hvor gammel er du?" Hun satte sig ned.

"17½." svarede ham bare, imens han så på hende.

"Okay." Hun kiggede ud i skoven.

"Hvad med dig?" spurgte han nysgerigt. Han så på hende, og prøvede at se hvad det var, der skildte hende ud fra de andre piger han havde set.

"Toh.." Hun stoppede sig selv. "Seksten.."

Han trak på skuldrene og så på hende med sine mørke øjne.
"Har du nogle planer?"

"Nej?" Hun kiggede underligt på ham, hun forstod ikke hvor han ville hen. "Hvorfor?" Hun Smilede strålende,

Han smilede mat, men forventningsfuldt.
"Vi kunne gå et andet sted hen, for at snakke?" forslog han.
Han havde lyst til at lære hende at kende.

"Det ved jeg nu ikke.." Sagde hun undskylende. "Så okay da.!" Hun smilede muntert.
"Hvor henne?" Spurgte hun varmt

"Jeg har tilfældigvis lige opdaget at her er en café?" sagde han og smilede varmt.
Han beundrede hendes smykke, men syntes at han havde set det før.

"Fint!" Sagde hun og strålede. "Jeg arbejder der faktisk." Hun rejste sig op, i det samme kom solen frem, og hun sprang ind i skyggen.

//tror det her er midt om natten søde xD //

// Hvem siger det ikke er morgen igen :b? //

//aja self så har i bare været ude i 4-6 timer xD //

// Det er Oka ^^ //

"Noget imod solen?" spurgte han og smilede til hende.
Han gik ind i skyggen ved siden af hende og greb forsigtigt ud efter hendes hånd.

"En smule." Hviskede hun, og tog hans hånd, hendes var hård og kold.

Han smilede ned til hende, for han var trods alt højere.
Han lagde mærket til at hendes hånd var ret kold, så han tog dem mellem sine ejne.
"Fryser du?" spurgte han, let bekymret, imens han iagtog hendes bevægelser, og hendes halskæde.

"Nej." Hun trak hånden til sig, og kiggede forpint væk.

"Er der noget galt, Cecilie?" spurgte han, let alvorligt, men mat, og så på hende. Han standsede forand hende, for at komme i øjnkontakt. Hans isblå øjne glødede.

Hun mødte hans blik, hendes øjne var sorte med en rød kant.
"Nej." Hun fremtvang et smil. "Undskyld." Hun lagde sin hånd i hans igen.

"Skal vi gå?" spurgte han igen, og bød hende sin hånd.

Hun kiggede på hans hånd et stykke tid, inden hun tog den, så kiggede hun op på ham gennem hendes øjenvipper. "Ja." Hendes stemme var blid.

Han smilede blidt til hende og bøjede sig ned og trykkede et endnu mere blidt kys, på hendes pande. "Så lad os gå." smilede ham.

Hun lukkede øjnene da hun mærkede han varme mod hendes hårde, kolde pande.
"Kan vi gå i skyggen?" Sukkede hun undskyldende.

Han trak hende blidt længere ind mod træet og smielde til hende.
"Skal vi ikke sige at vi mødes ved Caféen om 10 minutter? Jeg skal lige noget." sagde han og så på hende.
"Det er ret vigtigt."

"Jo." Sukkede hun.
Og slap hans hånd.

//Laver du et emne ved Caféen? //

// Hvis du ikke gør, gør jeg Oo' //

// Jeg gør ikke! xD //

// Så gør jeg ^^, //

// Fint :b //

Saphira leder som sædvanligt efter småkager i baggrunden.. x'D