ELISABETH

Dato :: irl
Årstid :: vinter
Dag :: mandag
Vejr :: koldt - sne
Sted :: på en bænk
Tid :: 18.30
Omgivelser :: et par mennesker nu og da..

Theodor sad på bænken og var begyndt at ryge igen. Måske fordi at han ikke havde mødt Arya siden han besluttede sig for at ryge? Han havde heller ikke hørt fra Hayley eller Kayli, og ikke set dem siden første gang han mødte dem.. Han savnede dem alle sammen. Indtil videre havde han jo kun piger-venner i byen, og måske brude han finde nogle drenge, for han blev alt for fimset? Men et eller andet sted, havde han det bare bedst med piger. Han var 100% hetero.

//Den er lavet til Elizabeth.. Undskyld, jeg har ikke særlig meget kreativitet.//

Elisabeth kom gårende hun havde hænderne i lommerne og vidste ikke rigtig hvad hun skulle lave, hun var ikke helt ny i byen men tæt på, hun tog sin pakke smøger op af lommen og tog en i munden, hun tændte den og kiggede kort rundt, hun smilede svagt da hun så en på en bænk men kiggede så ned igen, han så ret sød ud så det var svært og holde sit blik nede, men hun kæmpede og kiggede nu ned, Elisabeth var meget ensom, hun havde kendt Hayley men hun var død nu, og det havde taget meget hårdt på Elisabeth og hun var holdt op med og spide og hun var meget tynd..

Theodor kiggede op og smilte. Han tog et sug af cigaretten, og lagde mærke til en køn pige, komme gående imod hende, "Hej.." sagde han og smilte.
Han gjorde tegn til hun skulle sætte sig ned, ved siden af hende. Pigen lignede Hayley, men alligevel var der nogle træk der ikke var helt ens.. Han havde ikke set Amira i lang tid, men tænkte at hun alligevel ikke gad ham mere. Han sukkede, og smilte stort til pigen.

Hayley smilede stort til ham, og satte sig ved siden af ham, men kunne tydeligt se hun ikke var særlig glad, "Hej" sagde hun roligt, hun smilede svagt nu, hun var meget svag, da hun ikke havde spist, hun lagde sig tilbage i bænken, "Elisabeth" hun rakte hånden ud til ham, hun synes han var rigtig køn

Han smilte, og rak hende sin hånd, "Theodor", sagde han og smilte. Men smilet blegnede, "Noget galt.. du virker så trist?", hun rynkede panden, og holdte stadig hendes hånd. Han gav den et lille klem, og smilte opmuntrende til hende.
Han sukkede og tog endnu et længeventende syg af sin cigaret.s
Han havde sorte jeans, og en sort frakke på, og rødt halstørklæde, bundet om hans hals. Hans øre var røde af kulden og hans hår sag rodet - ligsom det plejede.

Hun smilede svagt men det forsvant hurtigt, hun bed sig hårdt i læben, "Jeg," hun rystede på hovedet, "Kender du Hayley" spugerte hun, Elisabeth havde ikke haft selvskab længe, hun vidste ikke hvorfor hun gjorder det her, hun puttede sig ind til ham og mærkede tårene trille, "Hun er død" hun lagde sit hovede på hans bryst,.Elisabeth kastede den smøg væk hun havde i hånden, og lagde begge arme om ham, "Undskyld" hun slap ham hurtigt, og kiggede kort efter sin smøg, men så så grædene på ham..

Han kiggede bekymret på hende, og blev endnu mere bekymret da hun nævnte Hayley.
Han stivnede og gispede svagt da hun sagde ordet død i sammenhæng med Hayleys navn. Han lod hende kramme ham, og lagde sin ene ham om hende - stadig i chok - og smed hans cigaret af H til. En tåre trillede stille ned af hans kind.. Han var ligeglad med om han græd foran en pige.. Han var ked af det.. Hayley havde altid været hans største kærlighed og nu var hun.. væk. "Du skal ikke undskylde..", sagde han og tog hende ind til sig, men ikke for hårdt, da hun selv måtte bestemme om hun ville.

Hun puttede sig ind til ham, og lukkede øjne, "Jeg kan ikke holde ud at leve uden hende" sage hun grædene, hun puttede sig helt ind til ham, og nussede ham blidt, selvom de lige havde mødt hinanden, havde hun det som om hun kendet ham fuldt ud, hun kyssede ham blidt på halsen, men lagde så hovede på hans bryst, hun kunne slet ikke forstå hvad der var sket, Hayley hendes bedste veninde død, sammen med hendes kærste, hun rystede svagt på hovedet og var rigtig glad for at Theodor var der, hun havde været ensom i så mange uger ford hun ikke havde Hayley mere, men nu havde hun en og snakke med,..

Han nikkede.. Han kunne heller ikke leve uden Hayley. Tårene gik fra at trille til at strømme ned af hans kinder.
Han nussede hendes nakke, og det gøs da hun kyssede ham - med hendes iskolde læber.. Hun var præcis ligesom Hayley.. Bleg, smuk og iskold.. *Vampyr..*, tænkte han. Han kyssede forsigtigt hendes hår..

Elisabeth sukkede svagt, hun tørrede hans kinder med en blid hånd, "Vi må holde sammen" hun kyssede hans kind og lagde sin pande mod hans, "Vi kan ikke gører noget der kan gører så hun kommer tilbage, så vis du vil, vil jeg gerne holde sammen med dig, altså du ved, snakke når man her brug for det" sagde hun roligt hun lukkede øjne i, og nød at mærke en aå tæt på hende..

Han nikkede, men ville ikke se hende i øjnene.
"Holde sammen..ja", snøftede han og sukkede, og holdte ham hende. Det var mærkeligt at hun var så intim, da det var første gang de mødte hinanden.. Men nogle gange gjorde sorg noget ved en.. Noget som man ikke kunne holde tilbage, eller gøre for.
Han nussede forsigtigt hendes ryg, og tænkte på Hayley.

Elsabeth var så tynd at hendes rygshøjle kunne man mærke tydeligt, hun nød hans nussen og lagde armene om hans hals og lagde hovedet på hans skulder, hun satte sig op på hans skød, og tænkte også på Hayley, hun kunnede slet kke holde det ud, der var så mange ord, men ingen af orderne ville kunne beskrive hendes sorg, hun havde virkelig lyst til og kysse ham, "Må" hun vidste ikke om hun skulle spøger, "Må jeg kysse dig" spugerte hun tøvende om..

Han kunne tydeligt mærke hendes rygsøjle og blev forskrækket, men flyttede bare hånden længere ned mod hendes læn.
Han lod hende sætte sig på ham, og omfavnede hende. Og sukkede endnu engang, mens tårene sved i hans øjne, og han prøvede at holde dem inde, men forgævedes. Han havde aldrig været bange for at vise sine følelser - og især ikke når han ikke var den eneste han der havde mistet noget. Men det han græd mest over var at han aldrig fik sagt farvel.. sidst de mødtes - hvilket var første gang de mødtes - kom de op og skændes.. og han forlod hende i sorg.

Hun sukkede over han ikke svaret, hun nussede ham blidt i nakken, og kyssede ham blidt på halsen, hun kyssede ham op af halsen og op på hans kind og til sidst på munden i et blidt kys, men hun var så ulykkelig, hun ville bare have der skete noget så hun kunne blive lykkelig, hun lukkede øjne i kysset, og håbede han ikke slap det..

Han kyssede hende igen.. Det var ikke for at såre hende, han ikke svarede.. Han var bare så sur på sig selv.
Faktisk var det lige det her han regnede med ville ske.. Det som man kom til når man var ked.. Måske fordi at Elisabeth mindede ham så meget om Hayley? Selvfølgelig ville han ikke udnytte hende. Han kom til at tænke på Amira, og stoppede kort kysset, men trak på skuldrene og kyssede hende så igen.

Hun smilede svagt kysset og kyssede ham vider, hendes tænker gik fra Hayley over til ham, men tanken om Hayley ville jo altid værer i hendes hovede, men han gjorder så hun ikke tænkte så meget over hendes død, hun åbnede kort øjne da han slap kysset og skulle lige til og sige undskyld, men hun nåde ikke og sige noget før han kyssede hende igen, og hun lukkede øjne og kyssede ham igen, hun nussede ham vider i nakken, hun smilede svagt i kysset og nød det meget..

Han førte hans hånd ned til hendes røv, og løftede hende længere op til sig.
Han sukkede, og kyssede hende mere intenst - det var en god måde at afholde tankerne fra sin sorg, men han følte dog ikke at han udnyttede hende på nogen måde - tværtimod. Han holdte den ene hånd under hendes røv, men den anden førte han op til hendes hår, og rodede lidt i det.

Elisabeth kunne godt lide og mærke hans hænder, og trykkede sig ind tl ham, hun kyssede lidenskabligt med, og nød at mærke ham, hun havde øjne lukket let i og hun nussede ham i nakken og lod den kører ned af hans ryg, "Undskyld, vis du føler jeg udnytter dig, men jeg tror jeg er forelsket i dig" hviskede hun med læberne imod hans hun kyssede ham nu igen og følte sig ind i kysset...

Han smilte, da hun sagde at hun var forelsket i ham - ret tidligt, men alligevel. Han kom til at tænke på Amira.. Hans kæreste der havde været hende utro. Selvom Amira ikke vidste at han vidste at hun havde været utro. Han sukkede, "iligemåde", mumlede han, så det lød som om det var ét ord - istedet for tre.
Han kyssede hen videre, og trak hende så langt op til ham, som muligt. Nogle mennesker gik hurtigt forbi - med forfærdede blikke - men han ignorerede dem, og tænkte kun på Elizabeth.

Hun smilede lidt over det han sagde og lagde stille hænderne ind under hans trøje, hun mærkede hun helt oppe hos ham, hun nussede ham i cikler inde under trøjen og kyssede ham vider, Elisabeth lagde ikke mærke til de ander mennesker, hendes tænker handlede kun om ham, "Måske" kys "Skulle vi" kys "Finde " kys, "Et" kys, "Andet" hun kyssede ham lidt læner tid, "Sted" hun kyssede nu igen..

Han kunne mærke hendes iskolde hænder under hans trøje. Han vidste godt hvad hun var. En vampyr. Den som Amira sagde at han skulle holde sig fra. Dem som Hayley og Zafira også havde sagt at han skulle holde sig fra, selvom de selv var vampyrer. Det gøs ham ned af ryggen, men på en god måde. Og maven kildede på en speciel, uvant måde. Han sukkede lidt, og hans ene hånd, førte han op under hendes trøje, og nussede hendes lænd - hans yndlingsdel på en kvindes krop. Han stoppede kysset og deres pander støttede mod hinanden, han kiggede hende i øjnene, "Hvorhen?", spurgte han så.

Elisabeth havde helt glemt at hun var så kold og da hun mærked ehans varme hænder på sin lænd smilede hun svagt i kysset, hun nussede ham i cirkeler på maven og smilede hun åbnede langsomt øjne da han slap kysset hun havde stadig sine hænder på hans mave og nussede ham stadig i cirkeler, "Øhm..hjem til mig eller hjem til dig" hun smilede kort og kyssede ham hurtigt men ømt på munden og lagde så sin pande på hans igen, og kiggede ind i hans smukke øjne..

Han smilte, og spændte sine mavemuskler, da hendes hænder kørte i ring. Det kildede let.
"Dig?", spurgte han og kyssede hende på panden, ned af hendes kindben, og endte ved hendes mund for han holdte kysset.
Det var vidst det man kaldte kærlighed ved første blik.. eller ved første tåre? Han sukkede og holdte hende tæt ind til sig. Hun mindede ham så forfærdelig meget om Hayley. Men han gemte sorgen inde i ham. Han ville ikke græde nu. Nu hvor han var sammen med Elisabeth.

Hun mærkede han spændte hans mavemuskler tog hun hånden væk hun nikkede til det hjem til hende og smilede "Jo" sagde hun roligt, hun lukkede øjne da han kyssede hende, hun nød det meget det gjoder hende glad, føleserne med Hayley lå inde i hende hun ville heller ikke græde, hun var nemlig glad for ham, ja det var vist kærlighed ved første blik, det håbede hun meget på, hun lod hænderne ligge på hans skulder, og nussede blidt hans skulder, hun kendte ham dårligt nok, men hun var virkelig forelsket i ham, det var åbenbart meget mere end hun troede, hun så ham i øjne og løftede den ene hånd og lagde den på hans kind og nussedeblidt han kind og kyssede ham..