Alene i byen om natten..

Sted: En gade i Forks
Tid: Midt om natten
Omgivelser:Ingen. Gaderne er helt tomme
Vejr:Himlen er fuldt med skyer
Påklædning: en kort sort kjole

Katja kom gående hen ed gaden. der var helt stille. hun havde lige tomt en dreng for blod og han smagte virkelig godt.
Hendes røde øjene lyste i natten. Hun kunne overhovedet ike mærke kulden der havde lagt sig i byen.
Hun nynnede lidt for sig selv, men efter lidt satte hun sig ned på en bænk og nynnede videre. Hun vidste ikke hvad
hun skulle bruge sig aften til, men hun kunne nemt sidde i flere timer uden at skulle lave noget, men en gang
i mellem skulle hun bevæge sig lidt så hun virkede bare lidt menneskelig. Men på den anden side var der jo ingen mennesker
omkring hende.

Franciska´s brune hår sad lige ned af hendes ryg, da hun stod i skyggen og gemte sig for månens lys.
Hun fik hurtigt øje på Katja der lige havde sat sig på bænken. Hun grinte lidt
og løbe derefter hurtigt over til hende og stod bag bænken. "heej" sagde hun med en lidt hæs stemme.
Hun havde kun løbet i vampyr tempo fordi hun kunne ikke lugte nogle mennesker i nærheden.

//Jeg er vampyr har bare ikke fået det ændret endnu.. ^^//

Katja vendte sig hurtigt om og så på Fransciska. Katja så surt på Fransciska og sagde "heej."
katja var stadig sur på Fransciska kæreste, efter han havde gjordt hende til vampyr.
hun rejste sig, så hun stod op på bænken, og så udfordende på Fransciska.
"Er du glad for at se mig"? spurgte Katja med et ondt smil på læben.

Franciska trak på skulderne. "Det kommer an på hvordan du har tænkt dig at opføre dig" bed hun tilbage i
truende tone. Det var længe siden at hun havde set sin søster og det gjorde hende ondt,
at de en gang havde været tætte og nu kunne de ikke være i samme rum.
"Hvad laver du her i Forks" spurgte hun med en kølig stemme, mens det samme smil spillede om
hendes læber.

" det er noget jeg ved og du skal finde ud af." sagde katja og små grinte.
det samme onde smil kom tilbage. hun sprag ned fra bænken og begyndte at gå hen imod hende.
"hvordan har Stefan det?" spurgte hun.
hun standstede lige foran Fransciska, og kiggede hende i øjnene, og smilte til hende.

Fran lagde armene over kors og så underende på hende.
"Tror du virkelig at du kan true mig" spurgte hun og gik forbi hende,
men da hun gik forbi hende skubbede hun til hende med skulderen, som et lille barn.
Fran begyndte at gå ind i den mørke gyde der var lige ved siden af dem. "Btw så har Stefan det godt" løj hun og snerrede lidt af hende.

Katja vendte sig om og strirrede på Fransciska.
hun hopped op på bænken igen.
"hvor er den her by kedelig!" der sker jo ingenting.
Katja hopped ned fra bænken og gik efter Fransciska.

Fran var gået helt ind i den anden ende af gyden. Der var helt mørk om dem,
men hun kunne nemt se det hele. Da Katja også var der inde sprang hun frem og greb hende ved struben.
Hun holdt hende bagfra og med den ene arm hold hun om hendes hals. "Hvad laver du her" spurgte hun og pressede
mod hendes stube.

" hvad tror du selv,HÆVN!" hvæsede hun. " jeg ville have et godt liv, hvis jeg ikk var blevet forvandlet!"
hun tog fat i hende og skubbede hende ind i mur.
Katja rev sig løst og gik hen til bænken.
hun begyndte at nynne igen, og lod som om ingenting var sket.
" hvor er Stefan?" spurgte Katja.

Fran ramte muren og lavede en revne i den.
"Din.." råbte hun. Hun var virkelig sur nu. Hun løb efter hende og under 2 sek havde hun revet hende med ind i gyden igen.
Hun skubbede hende hen i mod den blindt ende. Fran stillede sig i vejen så Katja ikke kunne komme forbi.
Frans smil havde ændret sig til en alvorlig mine og havde trukket sine røder læber
tilbage over de hvide tænder. Hun snerrede af hende, og stillede sig i angrebsstilling.
HUn var klar på den mindste bevægelse.
"Kom bare an lille søs" sagde hun meget nedladene og lod som ingenting da hun endnu en gang nævnte Stefan.
Hun nægtede at fortælle hende sandheden.

//Sorry skal smutte nu, men vi ses//