Eftersøgning af tvilling.

(FØRST!! Jeg søger en Tvillingebror, hvis i er intreserret så giv mig en besked. Så finder vi ud af noget :b)

Dato : Irl
Årstid :Irl
Dag :Irl
Vejr :Irl
Sted :: Skoven
Tid :Irl
Omgivelser : Træer.

Cecilie sad og kiggede på sit billede, det var en dreng, lignede hende på en prik. Hendes Tvilling..
Hun sukkede og lagde sig ned på den gren hun sad på. *Bare jeg vidste hvad han er, vampyr? Menneske? Varulv?* Den sidste tanke skræmte hende.

"Hvad ser du på?" spurgte Saria og så på hendes billede.
Hun var kommet lydløst og hun havde lige været i bad, og brug en meget kraftig parafume, for at fjerne varulv duften.
Hun stod bag hende.
// Skal lige i bad

"Kan du ikke se det?" Hun vendte sig rundt, hun lignede ham ud over hendes mørkebrune hår, næsten sorte. Hvor hans var lysebrunt.

Kevin kom langsomt gående på stigen i skoven
han kiggede os på et billede som var helt magen til hendes

Hun sukkede, og lagde billedet tilbage på sin plads ved hendes bryst.
"Hvad skal jeg gøre?" Mumlede hun til sig selv, inden hun faldt ned af træet af overraskelse.

Kevin gik hen & satte sig under et træ nær de 2 andre men hørte dem ikke for musiken
men han kunne dog lugte en varulv & lidt en vampyr men ville ikke til at undersøge det

Cecilie ramte jorden med et brag.
Hun stønnede da hun ramte en sten.
"Fandens!" Klynkede hun, og kiggede mod stien hvor hun havde set en hun syntes hun kendte, men der var ingen.

Kevin hørte noget falde på jorden & knipset med hånden & fik en hættetrøje på & sorte skaterbukser & sortearm handsler
Kevin rejste sig & gik mod pigen & så ikke med det samme hvem det var
men gik bare derhen
"Er du oki" Sagde Han mens han stod bagved hende
Hætten var trukket ned over hans ansigt
så det ikke kunne ses
Han kunne dog med det samme dufte at det var en vampyr

Hun vendte sig om, og kiggede på den hætteklædte mand. "Ja.." Mumlede hun og kom yndefuldt på benende, hun var flov over at han havde set hun var faldet, og det fik hende til at se en smule menskelig ud.
Hun vidste det var en vampyr på duften, ellers tænkte hun ikke mere over det.

"Hi Cecilie" Sagde Han lavt & Smilet venligt

Hun kiggede på ham med storer øjne, "har vi mødt hinanden?"
Hun prøvede at se ansigtet under hætten, men kunne ikke.

"Jeg har i værdigfald mødt dig før" Sagde Han & sagde noget til hende som han altid have sagt før i tiden

Hun måbede, så tog hun hatten af ham, hurtigt.
Hun gispede.
"Kevin?" Hendes hånd lå skælvende på hans hætte ved hans skulder.

Han smilet stort & så på hende
& så bare på hende & kunne ikke rigtig fatte hun virkelig var der

Hun lignede en der kunne græde, og hvis hun kunne havde hun gjort det.
"Det kan ikke være rigtigt.." Mumlede hun, og tog skælvende sin hånd tilbage, og vaklende et skridt tilbage, inden hun tog sit billede op fra sit bryst, og kiggede på det.

Kevin så på hende & Smilet & fremdrog det samme billede

Cecilie så på det, inden hendes ben ikbe kunne holde hende mere, og hun begyndte at falde mod jorden med lukkede øjne.

Kevin Greb hende & Lagde hende stille ned på hans bluse som han have lagt ved hendes hovede

Hun trak vejret hurtigt, og åbnede øjnene med et sæt.
"Det ærger mig du ikke dufter som du plejer." Sagde hun hæst, imellem et af hendes gisp.

Han smilet stille
"Jeg har ikke længere noget af den speciele parfume der kunne dække min vampyr lugt" Sagde Han Så kun de kunne høre det

"Jeg mener da du var menneske." Hun tog hans hånd, for at være sikker på han var virkelig.

Han så ned i jorden
"Jeg blev født Vampyr det var grunden til vores forældre ikke ville have mig" Sagde Han & så på hende

Hun gloede på ham et stykke tid. "Hvad?" Fik hun frem.

"Jeg ville have fortalt dig det" Sagde Han Ærligt & så på hende
"Håber ikke du er sur på mig" Sagde Han stille

"Sur?" Spurgte hun uforstående, og satte sig op, så hun var tæt ved hans ansigt, og knugede hans hænder. "Jeg kunne aldrig blive sur på dig af den grund." Mumlede hun

"Var mest fordi jeg bare stak af dengang" Sagde Han
"Jeg ville ikke såre dig men var på flugt af en masse der gerne ville have mit hovede"
"Headhunters"

Hun strøj ham forsigtig over hans kind. "Tak." Mumlede hun.

"Du behøves ikke takke" Sagde han & så bare på hende
"Er du oki" Sagde Han stille

"Ja." Smilede hun.

Han hjælp hende op at stå igen & renset sin jakke enden han tog den på igen

"Tak." Smilede hun strålende, og børstede sine bukser af.

"Hvor bor du så henne nu" Spurgte han stille

"Hos min veninde.. hendes søster" Smilede hun "Medelaine og Claire"

"Har Claire da aldrig fortalt mig" Sagde Kevin undrende

Hun smilede undskyldende til ham. "Hun vidste det vel ikke."

"Hvad mener du" Sagde Kevin undrende
"Hvorfor skulle hun ikke vide det"

"Du har været væk i mange år." Sagde hun sørgmodigt.

"Mente at de har dig boende altså at de har dig boende ved dem" Sagde Han stille

Hun trak på skuldrende. "Hvorfor skulle hun, man fortæller vel ikke sådan noget til alle og en enhver."

"Måske har du ret" Sagde Han & smilet til hende

Hun smilede. "Det plejer jeg at have."

"Ja for det meste" Sagde Han & grinet

Hun lo.

"Men hva så nu hvad bragte dig hertil" Sagde Han stille

Hun trak på skuldrende. "Jeg ville have et liv." Sagde hun blot.

"Jeg gættede med det samme at du ville komme hertil hvis du hørte om stedet" Sagde Kevin Stille & så på hende

"Du kender mig for godt.." Smilede hun

"Ja Åbenbart" Sagde Han stille & smilet til hende

Hun kyssede ham på kinden inden hun satte i løb, og begav sig på jagt.
Hun råbte efter sig: "Jeg tager på Jagt!"

"Jeg tager hjem til mig selv vi ses nok en anden gang" Sagde Han & vinket efter hende før han begyndte at gå tilbage til sin bil