eh eh, nothing else i can say xp?

Årstid: Vinter.
Dato: d. 20. december.
Sted: Queets River.
Vejr: Koldt, med masser af sne, som er faldet ned på jorden og i floden!
Tid: Klokken, 21.00, lidt sent hen på aftenen? xD
Omgivelser: Just little cute, Tom? x3

Tom sad oppe i et træ, som stod ret tæt ved Queets River, det var ikke bare en kedelig flod, der var også få træer til stede og det gjorde landskabet mere smukt, og skønt at se på, og i det hele taget at være der, i stedet for bare at stå og kigge på en kedelig flod. Han lod sit blik strejfe rundt, for at se om der var nogle menneske til stede, eller nogle vampyre og varulve. Tom havde faktisk aldrig før mødt en varulv? Og han havde heller ikke i sinde tænkt på at møde en, men det var bare noget han kom til at tænke på, at han aldrig havde mødt en varulv, hvilket han syntes var lidt sjovt, han havde ikke noget imod at få noget selvskab fra en anden vampyr, fordi han selv var en af slagsen, det ville også være helt fint hvis der kom et menneske, så han kunne få noget blod, dog havde han fået blod tidligere i dag, men menneske blod kan man aldrig få nok af, vel? Vandet kunne ikke ses i floden, da den var frosset til is.

Christabel havde længe gået ned langs floden, og betragtet det flotte vand, der nu var frosset til is.
Hun havde tit leget ved Queets River, som barn, sammen med sin søster, Cassie. Det var gode tider, og nu når hun tænker over det, kunne de tæt have været ofre for sultne, hjerteløse vampyrer, som var ligeglade med at det var børn, men kun så dem som mad. Hun ville aldrig tilgive sig selv, hvis hun gjorde sådan, mod små uskyldige børn, og fortryder stærkt at hun har spist en masse uskyldige mennesker, lige da hun var blevet forvandlet.
Hun kunne pludselig lugte en anden vampyr, og begyndte at kigge lidt extra omkring.
Hun smilede drilsk, og løftede et øjenbryn, da hun så en han-vampyr oppe i et træ.

Tom snusede lidt, da han fik færden af en vampyr, han ville dog være sikker på at det var en vampyr, hvor han snusede, hans blik strejfede stadig rundt, og da han kiggede ordentlig ned fik han øje på en pige, og ikke bare en almindelig pige, en hun-vampyr. Han mindes ikke at have set hende før? Hvorefter at han hoppede ned fra træet, landede let og elegant på jorden. Idet at han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, og begyndte at begive sig hen til hende, fugtede let sine læber. "Hvem er du, og hvad laver du her?" spurgte han nysgerrigt, imens at han fortsatte med at gå hen imod hende, og kiggede på hende. Hun var smuk, men ikke smukkere end Daniella. For hun var den smukkeste pige i hele forks. Klart at han havde det sådan, når han var forelsket i Daniella.

HUn smilede stadig drilsk, "Christabel Isadora Bach", sagde hun høhtideligt som en hilsen, og nikkede svagt til ham.
"og du?", hun valgte at ignorere spørgsmålet om hvad hun lavede, for hun vidste ikke rigtig hvad hun lavede.
Hun gik bare, og nød naturen, og havde ikke rigtig noget mål, bare afslapning. Selvom det var psykisk umuligt at slappe af, for en vampyr. Hun kiggede afventende på han-vampyren, og studerede hans ansigt - hun ville gerne kunne huske alle vampyrer hun mødte, gennem alle tider, og det var jo en god idé at starte nu, når hun jo var newborn, selvom hun efterhånden havde været vampyr i 2 år.

"Tom Kaulitz" svarede han, og lod sin tunge glide ud at røre ved sin underlæbe, hvorefter at han grinede lidt, over at hun ikke svarede på hans andet spørgsmål, han rakte sin ene hånd hen mod hende, da han nærmede sig hende, "Ah.. flot navn" smilede han skævt, imens at han så på hende. Han kunne tydeligt se at hun havde været vampyr i længere tid end ham, damn, en hun-vampyr, som igen var stærkere end ham selv, Daniella var stærkere end ham, også fordi det var hende som havde bidt ham, så det var klart? Han hadet bare når kvinder var stærkere end ham i nogle situationer.

Hun nikkede, og smilede triumferende til ham, "Tak.. Tom", sagde hun og smilte.
Hun overvejede om Tom var en ældrer vampyr, da Tom ikke var et helt vildt nyt navn - men på den anden side, var Christabel jo også et gammelt navn.
Hun kiggede hurtigt rundt omkring dem, og så så ned på hans hånd, "Er det meningen jeg skal give dig hånd?", hun var ikke så vild med at give sin hånd ud, da hun så dte på et symbolsk plan.

Han fjernede sin hånd, lidt hurtigt egentlig. "Ehm .. behøves ikke" svarede han med et skævt smil, førte sin hånd om bag nakken, og kløede sig lidt der, "Hm.. hvor kommer du fra, og hvem har bidt dig?.." spurgte han lidt nysgerrigt, også for at få en samtale i gang, og det at komme til at lære hinanden mere at kende. Det var jo ikke bare nok med at få at vide hvad hinandens navne var? Han rynkede sin næse lidt, imens at han egentlig ventede spændt på svar, især med hvor hun kom fra.

Hun lo kort, "Jeg er her fra Forks", hun smilede, men rynkede så panden, "og.. jeg ved ikke hvem der bed mig.."; sagde hun og blev egentlig trist. Hun havde tit spekuleret over hvem der havde bidt hende, og havde virkelig meget lyst til at se et par ting til det monster der bed hende, da det er noget af det værste.. men også det bedste der nogensinde var sket for hende.
Hun sukkede, og kiggede tomt ud for sig.

"Åh, okay" sagde han med et skævt smil, imens at han så på hende, hævede han det ene bryn, og han kunne se at der var et eller andet galt, "Hey.. er du okay?" spurgte han både forsigtigt og med en lidt hviskende stemme. Han lagde sin ene hånd på hendes skulder og lagde dernæst sit hoved lidt på skrå, imens at han nysgerrigt ventede på svar, medmindre at hun ikke gad at snakke om det, eftersom det kunne jo godt være at hun ikke gad, også specielt til en som hun lige havde mødt, Tom kunne bare ikke lide at se andre være triste og kede af det.

Hun trak på den modsatte skulder, og nikkede, "Jeg vil bare gerne snakke med det monster der forvandlede mig..", hun sukkede, og kiggede så op på Tom.
Det var egentlig mærkeligt at snakke om sådanne ting, med en man lige havde mødt.
Tom virkede som en fin fyr, og sikkert en god ven. - Ikke lige umiddelbart noget hun ville tro om ham, når man lige så ham. Men slevfølgelig var det jo også personligheden der handlede.

Han nikkede forstående. "Forstår jeg godt.." sagde han med et skævt smil. "Du finder nok det .. monster på et tidspunkt" svarede han, med et glimt i øjet. Hvorefter at han fjernede stille sin hånd fra hendes skulder. "Tja... det er min kæreste som har bidt mig" tilføjede han, og hævede det ene bryn, imens at han så på hende, det kunne måske være hun så kom i bedre humør, og ville grine lidt af det? Eller hvad? - Det vidste han ikke, det lød egentlig mærkeligt at sige at det var ens kæreste som havde bidt en, men altså.. det var jo rigtigt? Andet kunne han ikke sige?

Hun smilede svagt, og rynkede næsen, "Din kæreste?", hun kiggede spørgende på ham, "Hvorfor ville hun dog gøre dette imod dig?", hun løftede et øjenbryn. Hun kunne ikke forstå at en der allerede var vampyr, ville gøre det imod en de elskede. Hun var glad for at hendes kæreste allerede var vampyr, så hun ikke skulle bide ham. Men på en eller anden måde kunne hun godt se det, for det var svært at elske en, som var mad for en. En man altid skulle passe på, fra en selv. Skrækkeligt. Så Chris ville i hvert fald ikke dømme nogen der gjorde det.
Hun rystede på hovedet, "Glem hvad jeg sagde..", hun små-lo, ikke fordi det var specielt sjovt, men fordi at folk jo ikke bare sådan PUF, kunne glemme hvad man sagde.

"Jaa.. jeg faldt også for hende, da jeg var menneske.. også endte det med at hun bed mig, også så vi kunne leve sammen" sagde han med et skævt smil. "Da jeg var menneske, undgik hun nærmest at være lidt tæt på mig.. fordi mit menneske blod åbenbart tiltræk hendes lysten til at bide mig" svarede han, imens at han kiggede på hende, selvom hun sagde at han skulle glemme, det som hun spurgte om, så svarede han, hende alligevel, sendte dernæst et sødt smil. "Men.. jeg er endelig glad for det.. Så.. det ville være underligt hvis det var en anden pige som bed mig, og jeg stadig var sammen med Daniella" tilføjede han stille, og bed sig let i underlæben, det havde han bare tænkt over, og det synes han ville være underligt hvis det var.