Dommen

Tid:irl
årstid:vinter
Vejr:det er gråt og overskyet.
sted:volterre, hos volturrierne
omgivelser:ingen

Zaf sad på en bænk uden foran volturri overhovedernes
audiens rum. Hun havde bedt dem om at slå hende ihjel,
og ventede nu på dommen. Hun var ked af at hun nu ville
komme til at gøre sine nærmeste mere ondt, end godt var.
Men hun ville ikke mere. hun havde ikke drukket noget i
lang tid, men hun var heller ikke sulten. Hun så syg ud,
selvom hun var vampyr. hun sad helt stille og tænkte på det
lille barn hende og mizzar havde hjulpet med at finde sin mor.
Men det var for meget for hende. Hun gemte ansigtet i hænderne.

Christabel løb og løb - dog kun i menneskefart.
Hun trak ikke vejret, hun var alt for urolig, og kunne slet ikke tænke klart - det eneste hun vidste var at hun skulle ind til Volturrien, og det skulle være nu! Hun skubbede menneskene væk, og kiggede sig ikke én eneste gang tilbage.
*Arya, Arya, Arya, Arya, Arya, Arya, Arya!* Var det eneste hendes tanker kunne komme på.
Hun havde modtaget et brev om at Arya var taget til Italien - nærmere Volterra - for at snakke med Volturrien om selvmord.
Hun løb hen til klokketårnet, og begyndte at løbe ned af trapperne, og de endeløse lange gange.

Dominic kom gående ud af de store døre i et usædvanligt fint og sort jakke, men med det samme strittende hår med en masse papirer i hånden. Han stoppede foran Zafi og vidste ikke det var hende "Beklager frk. Arya! men du må desværre vente lidt på deres dom!" sagde han, han ville kalde hende efter sit gamle navn for at drille hende og så om hun ville genkende ham. Han undrede sig meget over hvad hun lavede her, han læste på hendes papirer og vidste nu hvorfor, han var utrolig ked af det da han læste hvorfor, men viste det ikke når han var på arbejde.

Mizz kom slentrende ud af de store døre,
og sukkede. Han havde fået strikse ordre fra Aro.
* Du skal være under opsyn af Dominic* Et lille smil gled over hans læber,
da han så Dominic i den samme slags kappe som ham selv.
Han luntede over til ham og hadve hætten over hovedet.
" Aro's ordre " sagde han bare og skævedet til Zafi.
da han så hende.
Hvorfor var hun nu her ?! Han skar en grimasse
og kunne lugte en anden velkent duft,
men tog sig ikek af det lige nu.

"Hvordan fanden kan det være så svært at finde
ud af om det skal være et ja eller nej? desuden
er mit navn Christine! det burde i Volturrier også
vide!"sagde hun koldt og irriteret. Hun fik øje på
Mizzar*nej det kan han ikke mene!*tænkte hun
og rullede med øjnene af ham

Chris løb og kom hen til receptionen. Hun løb halvvejs forbi den, men kunne lugte noget anderledes. Hun stoppede op og kiggede på pigen ved skranken *Et menneske..* tænkte hun og kiggede på mennesket der smilede venligt til hende.
Chris rystede på hovedet, og kunne pludselig lugte 2 velkendte vampyrer.
"Ay..", hviskede hun, og så med ét forfærdet ud, "Mizzar?", sagde hun højere, og småløb hen til to store døre.
Duften blev stærkere og der stod 3 vampyrer.
En sad ned, og to af dem kiggede på den siddende kvinde.
Chris kiggede forvirret på dem, uden så meget som at sige et ord.
Hun trak ikke vejret, hvilket hun heller ikke behøvede.

"For mig hedder du enten Zafira eller Arya" sagde han og sukkede da Mizzar kom "læs i bunden hvad hun ønsker.." sagde han og var utrolig ked efter hun havde slået op med ham, hun kunne tydeligvis ikke kende hans stemme igen, men han måtte få hende til at se på ham igen. Han kunne lugte endnu en vampyr og gik over imod hende "har du fået tilladelse til at komme her?" spurgte han roligt den nyankomne pige som så meget forpustet ud.

Mizz stivnede og sukkede så,
mens han nikkede svagt.
Man kunne høre Aro's stemme
som kaldte på ham inde bag dørene.
" jeg er starks tilbage " sagde han
og klappede hurtigt Dominic på skulderen
og en lille gnist kom fra hans hånd og ned mod Dominics skulder.
Han havde ikke selv lagt mærke til det,
men Dominic ville sikekrt havde kunner mærke det.
" undskyld mig " sagde han og bukkede for Christa og Zaf.
Han skyndte sig afsted mod de sore døre,
hvor Aro's stemme kaldte utålmdigt på ham igen.

// bryder ind imorgen xD //

Hun kiggede overrasket op på Chris og fløj så over til hende.
"hvorfor er du her? du burde ikke være her!"sagde hun lavt
og kiggede på hende med øjnene der var lige så lette at læse som en bog.
Hun vendte sig om og kiggede over på Dominic"Nå men jeg kan vel også være
ligeglad med hvad du kalder mig, snart bliver jeg nemlig ikke kaldt noget!"sagde
hun bare med neutral stemme og kiggede igen på Chris

Chris kiggede irriteret på den mandlige vampyr foran hende, og snerrede lavt.
Hun kiggede over på Mizz med store øjne og så ham forsvinde ind af døren.. Hun sukkede, men kiggede så på Ay der stod foran hende, "Jeg fik et brev..", sagde hun lavt, "et anonymt brev..", hun kiggede på hende med sitrende, men bekymrede øjne.
"Arya.. hvorfor?.. Hvad med Dominic? Kan du huske da du fortalte om ham? Elsker du ham ikke? Og.. Hvad med mig?..", sagde hun lavt, men med en hård stemme.

//Husk at jeg ikke ved at Dominic er Dominic.. For Chris ved ikke at i har slået op, og hun ved heller ikke hvordan Dominic lugter eller ser ud..//

Da han hørte hvad den kvindelige vampyr sagde om ham blev han en del trist og håbede at Zafi stadig elskede ham. Han gik ind af de sorte gigantiske døre fordi Aro kaldte på ham. Efter noget tid kom han ud og gik over til Zafi og den kvindelige vampyr "Zafira, jeg kan hermed heldigvis sige at Volturri har ikke lyst til at dræbe dig, de kan se at du vil blive noget stort selvom der vil komme nogle forhindringer på vejen selvom du vil komme over de første vil derk omme flere.." sagde han som en eller anden højtaler. Han var glad for at hun ikke skulle dø for han elskede hende stadig og ville spørge om han ikke kunne få en chance til hos sin elskede selvom hun sikkert ikke elskede ham mere så elskede han hende af hele sin krop.

Hun kiggede på Chris"Jeg er så ked af det hviskede hun
og rørte venligt hendes ansigt som de katolske præster
gjorde når de skulle velsigne nogen. Hun lyttede til Dominic
lukkede øjnene og var så allerede nedenunder og på vej
længere ned. Hun lyttede efter Chris, men hun kunne hurtigt
løbe fra hende."jeg kan ikke mere"hviskede hun og vidste at alle vampyrer
i bygningen kunne høre hende

hendes hænder skælvede svagt, ved hendes berøring. Selvom hun selv var iskold, føltes det koldere af at mærke Arya.. Hun havde ændret sig så meget, på den seneste tid.
Hun kiggede den mandlige vampyr dybt i øjnene - noget som føltes som flere timer, men kun varede 2 sekunder - da Arya løb væk, og drejede sig langsomt om, og med ét var hun væk.
Hun løb ned af de lange gange - denne gang i vampyrfart - og var hurtigt hende ved Ay, og holdte om hendes skuldre, og kiggede hende dybt i øjnene.
Hun kunne lugte noget anderledes, "Omega..", mumlede hun lavt til sig selv, og kiggede følelsløst, men dog følelsladet på hende, "Arya.. Du må ikke udsætte mig for det her igen..", sagde hun blidt, men bestemt.

Han stod nede ved Zafi før den kvindelige vampyr fordi han var hurtigere end hende da han var Alfa. Han så på Zafi og så på hende "ikke gør noget overilet, jeg beder dig..!" sagde han og man kunne høre i hans stemme at han stadig elskede hende, men hun ville sikkert ignorere det.

"Jeg vil ikke mere"hviskede hun hæst og kunne
nærke svagheden i sine ben, inden hun fløj væk fra
dem. Hun stoppede med at trække vejret og hendes
hår fløj vild bag hende. Hendes tanker var et stort kaos,
og hun anede hverken ud eller ind i dem

Chris snerrede af han-vampyren, "Hvem er du egentlig?!", hun stirrede rasende på ham - hendes øjne lynede - og hun skar tænder. Hvem end han var, så kunne hun ikke lide ham, for han ødelagde det hele.
Chris prøvede at tale Arya til fornuft, men nej, for ham den overværdige vampyr, skulle jo ødelægge det.
*Jeg bebrejder ham, hvis Ay kommer til skade, eller i sidste ende.. dør..*, hun kunne næsten ikke tænke tanken færdig.

"Hvem tror du?!" snerrede han, men løb med det samme efter Zafi. Han var tæt på hende og kastede sig for hendes ben og fik fat i dem og smed sig længere op så han ville fange hende for at hun ikke ville gøre noget forkert og måske få de tanker hun havde i hovedet lige nu, og bare få dem ud.

"giv slip!"bad hun hviskende og kæmpede for
at komme fri. Det var på sådanne tidspunkter hendes
evne overhovedet ikke hjalp, hvilket hun var glad for
lige nu, for så kunne hun ikke gøre ham ondt eller noget
andet"giv slip!"bad hun igen og man kunne høre gråden
i hendes stemme

Chris snerrede, som om hun gad at gætte nu?! Men hun kom alligevel til at overveje hvem han var..
Hun gispede da det gik op for hende, "Dominic..", mumlede hun lavt til sig selv, men vidste at alle vampyrene kunne høre hende.
Hun var stadig irriteret på den Dominic, for det var jo ham der havde fået Arya, hendes bedste veninde, til at ville dø.
Hun væsede og løb hen til dem, og løftede et øjenbryn og kiggede på dem, men hendes øjne blev hurtigt ramt af sorg, da hun så og hørte Ay. Hun stirrede bare på dem, og det gjorde hende ked af det.

"Nej.. jeg beder dig Zafi.. lad være, gør du noget overilet og der sker noget med dig.. ville jeg ikke kunne klare smerten! jeg ville ikke kunne gøre noget udover at sørge hele tiden for.. jeg elsker dig stadig så skide højt ! du er i mine tanker hele tiden jeg kan ikke få dig ud hvis jeg gad, men vil ikke have dig ud af mit liv fordi jeg elsker dig så jeg beder.. på mine grædende knæ om ikke at gøre det og give mig en sidste chance? jeg kan intet uden dig og mener virkelig INTET! Zafira du er mit et og alt.. mit liv du betyder alt for mig og jeg ville bede volturrierne om at dræbe mig hvis du døde.." sagde han og sluttede sin lille 'tale' men holdte stadig om hende

hun lukkede øjnene, og pressede blidt sin pande mod hans.
"jeg.."hun lukkede munden igen uden at kigge på ham eller nogen
anden. Hun hørte barnegråd fra byen, hun hørte folk der gik på fortovene
og biler der kørte i gennem gaderne. Hun hørte vinden risle i popplerne nær
vejene, og hun hørte vindens ellers så lydløse hylen. Hun hørte døre gå op og
i og det samme med vinuderne"jeg vil hjem"hviskede hun eksremt lavt.

Chris stod og kiggede tavst på dem, med svagt åben mund, som hun hurtigt lukkede i.
Hun kunne ikke lide Dominic, men det virkede til at han virkelig elskede hende. Hun besluttede at det var for intenst, og noget hun ikke burde blande sig i.. Hun gav dem et sidste blik, og begyndte elegant at gå væk fra dem, som vampyrer nu gjorde.
Hun vidste ikke hvad det hele ville føre til, men vidste at hvis Ay ikke ville leve mere, så ville Chris heller ikke, for hun havde intet at leve for. Hun gik samme vej tilbage - hen til de store døre, uvidende om, hvad der gemte sig bag dem.

"Kom.. skal jeg tage med dig eller vil du alene?" spurgte han og fik hende med op imens han holdte om hende bagfra og lukkede øjnene. Han håbede virkelig hun ville give ham en ny chance, og havde ikke lagt mærke til at Zafi's veninde var på vej væk fordi han var lidt for optaget af Zafira.

"Jeg skal til Napoli, hvor jeg bor"sagde hun lavt
"og hvad med det her? kan du bare sådan forlade
det?"spurgte hun hviskende og knugede sig til hans
arme som lå om hende.

Mizz langsomme fodtrin kunne høres oppe fra tornet,
og han stoppede lige inden han gik ud af dørene.
Aro havde prøvet jane's kræfter på ham,
for at se hva hans evner duede til.
Demetri havde også sprunget på ham fordi at han begyndte at snerre af jane,
og Demetri havde bare fået stød gennem hele sin krop.

Mizz rystede på hovedet og åbnede de store døre,
mens han gik ud med rakse skridt.
Han kunne ikke se Zaf og Dominic, men han kunne lugte Christa
og det fik ham til at smile svagt selvom han vidste at Christa ville blive sur på ham.
Hans blik havde hurtigt fundet Christa og han gik stille hen til hende. " undskyld " mumlede han
og kiggede på hende med lidende øjne.
Det ville blive svært for ham at forklare hvorfor han havde valgt at være her
men han havde fået afvide at han måtte tage hvorhen han ville.
Han ventede på at Chris ville slå ham eller bare skrige ham lige op i ansigtet,
så han lukked eøjnene og ventede på en reagtion.

// kommer på senere ^^ //

Chris stirrede bare tomt på ham, men alligevel var der så mange følelser i hendes blik.
Hun satte hovedet let på skrå, da han lukkede øjnene, og kiggede på ham. Hun havde mange ting at sige, mange ting at råbe, mange ting at spørge om, men af en eller grund, så havde hun bare lyst til at græde. Det var skrækkeligt at være vampyr, og ikke kunne græde. Hun sukkede, og løftede hånden for at ae hans kind, men lod være og lod den slapt falde ned langs siden.
Hun kunne igen lugte noget anderledes ved ham, "Omega?..", hun sagde det både til ham, men også til hende selv.
Hun kiggede på hans ansigt - stadig med hovedet på skrå - og forstod ikke rigtig hvorfor han havde lukket øjnene.. Det var som om han ventede på noget?

//Nada krea i; //

"Jeg tror ikke de har nået imod hvis jeg lige smutter idag.." sagde han og kyssede hendes tinding og holdte godt om hende.
Han så på hende og hviskede i hendes øre "lov mig du aldrig forlader mig igen.." hviskede han og ville ikke miste hende igen. Han så rundt og kunne ikke finde Zafi's ven eller Mizzar, hvor mon de var "zafi, kender du Mizzar?" spurgte han og nussede hendes hænder som han holdte i hånden med.

Zaf knugede sig ind til ham. Den blindhed der havde lagt
sig over hendes fornuft var stille begyndt at forsvinde, og
hun begyndte at tænke klarere. Hun kiggede op på ham
"Det lover jeg!"hviskede hun"hvis du lover aldrig at forlade mig"
sagde hun, stadig hviskende og lænede sit hoved ind mod hans skulder

Hun smilede stille da han sprugte ind til Rauw"jeps, jeg kender ham bedre
end nogen anden. Han er min bedsteven"sagde hun stadig smilende. Hun
kunne pludselig lugte blodet fra byens borgere. Duften var så fantastisk overvældende
at hende tænder nærmest løb i vand, men hun bed det i sig og stoppede med at trække
vejret

Mizz åbnede langsomt sine øjne
og kiggede på Christa mens han smilte svagt.
" Er du sur ?" spurgte han lavt og gik helt tæt på hende,
han lagde stille armene om hende og krammede hende,
i et af hans bjørne knus.
" undskyld, undskyld " blev han ved med at sige mod hende hals
og ønskede at han kunen græde selvom han gjorde det indenvendig.
Han kyssede longsomt hende hals, og håbedet på en god reagtion
og vis hun ikke ville have det kunne hun jo bare slå ham.
Mizz kom i tanke om at han havde givet Demetri stød og gav langsomt slip på Christa,
da han ikke ville såre hende mere end han allerede gjorde.
Han smilte skævt til hende og kiggede så genert ned i gulvet.

Hun skulle lige til at svare, da han krammede hende. Hun lagde langsomt armene om ham. Det gøs igennem hende da han begyndte at kysse hendes hals, og hun havde ikke overskud til at svare. Hun var helt paf, da hun ikke troede at hendes følelser for ham var gengældte. Hun fik flyvende grise i maven //Min betegnelse for Sommerfulge i maven// og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre.
Hun rynkede panden, da han slap hende, og blev lidt trist. Hun ville ikke have det skulle stoppe. Hun kiggede på ham, og tog sig sammen til at svare, "Det ved jeg ikke..", hun kiggede undrende på ham, og forstod ikke hvorfor han slap.

"jeg lover det.. min egen" hviskede han og lagde godt mærke til at hun var utrolig tøstig og så på hende "er du tørstig?" spurgte han stille og var selv en smule tørstig. Han så overrasket på hende da hun sagde det med Mizzar "pudsigt.. jeg har mødt Mizzar hvor jeg skal holde øje med ham for Volturri fordi han måske skal arbejde for dem hvilket jeg allerede gør" smilte han og slikkede hendes hals og nød at gøre dette igen.

Hun nikkede stille som svar på om hun var tørstig.
Hun kiggede overrasket på ham*Mizzar er ikke..den type?*
tænkte hun forvirret"men har han styrken til det?"spurgte hun
hviskende men sukkede så meget stille da han slikkede hendes hals.
Hun lukkede øjnene og nød det fuldt ud, uden at kunne tænke klart
"jeg bliver nødttil at jage nu, inden det går ud over nogen! jeg har ikke
100% beherskelse endnu"sagde hun

Mizz kiggede op på Christa og smilte så.
" jeg er farlig " sagde han og skævedet til døren,
hvor Aro's latter hørtes og Demetris anerkendende snerren.
Han grinte og trak på skuldrene. Han ville så gerne kysse hende,
men vidste ikke om han skulle gøre det da hun stadig kunen være syr på ham.
Mizz kunne sagtens høre Zaf og fnøs. " selvfølgelig er jeg stærk nok " sagde han
og Zaf ville sagtens kunne høre ham.
Han kiggede på Christa med et smil og lagde hovedet på skrå.
" må jeg prøve noget ?" spurgte han og kiggede nervøst på hende,
hvorefter han slog blikket genert ned i gulvet.

Chris kiggede spørgende på ham og bed sig i læben.. Hvor farlig kunne en omega være? Hun vidste i hvert fald ar Mizz ikke ville gøre hende ondt, så han brude ikke være farlig?
Hun slap læben og smilede svagt, da han svarede til det Arya havde sagt, men kiggede så spørgende på ham igen.
Hun kiggede op på ham med et kærligt blik. Det var først nu hun virkelig indså hvad hun følte for Mizzar.
Hun trak vejret i små pust, og nikkede svagt til ham, "Ja..", svarede hun lavt, og bed sig i læben igen.

"Vi jager sammen, jeg er selv tørstig..!" hviskede han og smilte til hende "det kommer, bare rolig du får en perfekt kontrol til sidst" hviskede han blidt og kyssede hendes hals igen imens han gav slip på hende så de kunne jage nu, men kiggede først efter Christabel og Mizzar og kunne sagtens høre dem.

"jeg ved det! men..jeg har levet i 159 år, hvor meget mere
skal jeg dog vente før jeg bliver imun over for det?"spurgte hun
stille, men smilede over Mizzars kommentar. Hun kiggede på
Nici"Er du vegetar?"spurgte hun, da hun selv var det og hørte
også Aro's klukken og Demetris snerren hvilket fik hende til at
smile svagt

Mizz klukkede svagt med Aro og snerrede tilbage af Demetri
da han ikke ville finde sig i at Demetri skulle snerre af hans venner.
Han tog sin hånd op til Christas hage og lænte sig mod hende,
mens han lod hans læber finde hendes.
Han kyssede hende intenst og efter lidt tid slap han hendes hage
og tog sit hovedet til sig.
" sådan " hviskede han og kiggede ned i jorden igen.

Hun lod alle andre forstyrrelser, forsvinde fra hendes tanker, og tænkte kun på Mizzar.
Hun slap læben, da han rørte hende og kiggede ham i øjnene som han nærmede sig.
Hun gengældte intenst og lidenskabeligt kysset, og stod med let åben mund, da han fjernede sig fra hende igen. Det føltes som om hele verden, lukkede sig omkring dem.
Chris kiggede ham dybt i øjnene, og vidste igen, ikke hvad hun skulle gøre.
"Årh..", var det eneste hun kunne få ud, men det var ikke et dårligt årh, det var et overrasket, glad årh. Men det lød meget neutralt.

"Om jeg er?ved guds søde grød jeg ikke er vegetar!" grinte han og holdte hendes hånd.
Han begyndte at gå over til Volturriernes bygning og ville sige at han tog med Zafira hjem for at passe lidt på hende.
Da de kom derover nikkede han til Aro og behøvede ikke at sige noget, Aro smilte beroligende og Dominic smilede lidt.
Han så på Zafira "skal vi smutte hjem til dig og tage Mizzar og din veninde med eller bare os to?" smilte han og lagde armene om hende igen.

"Men det er jeg"sagde hun med et skævt smil.
Hun kiggede på Aro og lo stille, han havde altid
været facineret af hende, det vidste hun godt selv,
og han ville uendelig gerne have hende til at slutte sig
til ham pga hendes evne, men det overvejede hun stadig.
"Hvad vil du helst?"spurgte hun med et smil og kiggede op
på hans ansigt

Mizz kiggede på CHrista og smilte skævt.
" var det okay ??" spurgte han og krammede hende.
Han havde ikke tænkte over det,
men nu lagde han mærke til at han havde mange og dybe følelser for hende.
" jeg.." han tøvede lidt og kyssede hendes kind.
" jeg elsker dig " hviskede han i hendes øre
og sukkede så.

Hun smilede svagt, "Ja.. bedre end okay..", hun var helt paf.
Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle gøre eller sige, men han kiggede så.. dybt, på hende.
Hun tænkte ikke over at Zafira og Dominic kom.
Hun kiggede nysgerrigt på ham, og bed sig i læben, da han startede med at sige jeg.
Da han sagde de 3 fantastiske ord, som hun kun ville have drømt om at han ville sige, smilede hun, og fik et rush igennem hele kroppen. I et kort øjeblik føltes det som om hendes hjerte bankede igen.
Hun trak igen vejret med små puste-gisp og drejede hovedet for at kigge på ham, og strøg hånden over hans kolde kind, "Jeg elsker dig". Hun syntes ikke det lød rigtig når man sagde 'også' blandt de 3 kendte ord, da det var en gengælning og ikke et svar. Hun kiggede ham dybt i øjnene, og smilede kærligt.

Mizz øjne lyste op og han lagde armene om livet på hende,
mens han kyssede hende intenst og pressede hårdt ders læber sammen.
Han havde ønsket før at han kunne gjor det og nu kunne han.
" tak " hviskede han og vidste ikke helt hva han ellers skulle sige,
da han var helt paf.

// undskyld at jeg brød ind XD //

"Hmm mener du?"spurgte han og talte om hendes sidste spørgsmål.
Han så lidt på hende "er du vegetar?!" spurgte han og så en smule overrasket ud.
Han kiggede ikke på Aro, men Zafira og ignorerede faktisk Aro lidt lige der.

Hun smilede stille"du spurgte om vi skulle tage Mizz og Chris med,
og jeg sagde at det måtte du selv bestemme!"sagde hun med et smil.
"Jeps og har kun smagt menneskeblod to gange i hele mit liv"Sagde hun
med et smil men skar så en grimasse da hun kom til at tænke på sin søsters
uskyldige blod, og Demetri let snerrede da han stadig var vred over at hun havde brudt en
af reglerne OG var sluppet med livet i behold.

Mizz kunne høre at Demetri snerrede af Zaf
og det fik ham til at blive sur.
Han kunne mæke noget boble i hans bryst
og at det ville ud af ham.
Han gav slip på Christa og tog hende med ind af de store døre.
" Dominic " sagde han hurtigt og var henne ved ham,
han prikkede Dominic på skulderen og smilte hurtigt til Zaf.
Langstomt tog Mizz kappen af og man kunne se små gnister danse på hans hud
og Aro klappede lidt i hænderne mens han kluklo, men Mizz kiggede bare nervøst på Dominic.
* er det her normalt* tænkte han og tog hurtigt kappen på igen.

"Jamen vi kan sagtens tage dem med os hvis de vil" smilte han.
Han så overrasket på hende "seriøst? kun så få gangr?" spurgte han overrasket.
"Zafira gå lige hen til din veninde, jeg torr Mizzar vil snakke med mig.." sagde han og trak Mizzar lidt væk.
Han så på hende og undrede sig "hvad er der nu?" spurgte han og undrede sig meget.
Han så på Zafi og Chris som hun havde kaldt sin veninde for.

Zaf vidste ikke om Chris havde noget sted at bo i Italien.
Hun nikkede stille"hvis de selv vil"sagde hun med et smil.
"Jeg "voksede op" i alperne lige indtil jeg ikke længere var newborn.
Da jeg kom ud mellem mennesker, havde jeg meget let ved at styre min
trang til dem"Sagde hun med et smil.
Hun nikkede bare og gengældte mizz's smil og fløj elegant over til Chris
og krammede hende hårdt

Mizz kiggede med store øjne på Dominic og viste ham sin hud, hvor gnisterne dansede lystigt. Ret skræmmende faktisk. ” det her ” sagde han og pegede på sin hud, med chok malet i hele ansigtet. Han sukkede og tog hurtigt kappen på igen, da han ikke ville have for meget opmærksomhed fra Aro da Jane sikkert ville blive meget jaulox på ham. ” hva er det ?” spurgte han og lød ikke skræmt eller noget, men i hans øjne kunne man se frygten der pinte ham. Han sukkede og kiggede på Aro også på Dominic. Han vidste ikke hva han skulle sige.

"Det er din evne.." smilte han og så på ham.
"Alle omegaer og alfaer har en evne, selv jeg, min er det her!" og efter han var færdig forsvandt han i den blå luft !
Han dukkede op bag Mizzar med et lille grin.