Snelandskabet xp

Tid: 13:31
Sted: Mellem forks og port angels
Omgivelser: No body
Dato: 13 dec.
Dag: søndag
årstid: vinter
vejr: sner
__________


Den hvide sne dalede blidt ned fra den lyse himmel. Den lanede på jorden hvor der efterhånden var ved at være så mange snefnug at det lignede en der havde lagt et kæmpe hvidt tæppe ud over landskabet. Dette var et smukt syn. De fleste børn der så dette ville omgående ha brudt ud i jubel og straks begyndt en sneboldskamp eller bygget ikloer eller snemænd. Dog var der ingen mennesker. Der var helt øde. Kun de små dyr og fugle færdedes her. Og lige nu var det også kun dem der var her. Eller det var ikke helt sandt. Et væsen gik forsigtigt igennem sneen. Dette væsen var smukt, på sin egen måde. Hvid som sneen, øjne som ibenholdt og pels så blød som silke. Dette var Shaunee. Når hun var i sin ulveskikkelse. Når man så hende gå gennem det smukke landskab var hun en smule svær at få øje på da hun næsten smeltede sammen med sine omgivelser, dog ville man få øje på hende hvis man blev stående. Så svær var hun heller ikke at se.
Shunee havde kun være været varulv i godt 13 dage, så hun var stadig meget uvant med denne skikkelse. Hun kunne ikke helt styrer hvornår hun blev til ulv og omvent. Hun sukkede kort ved denne tanke.
*Hvor længe skal jeg egentlig være ulv?* tænkte hun og håbede bare at hun ikke ville være en varulv - eller hvad hun nu var - til evig tid.

Zaf kom stille svævende ud gennem træerne, og ud på det
åbne landskab. Hendes øjne var gyldenbrune, da hun ike havde
taget nye kontaktlinser med, og hendes gamle var blevet ætset af giften i hendes
øjne. Man kunne se at hun lige havde jaget.
Hun smilede stille, lige indtil lugten ramte hende..
...Lugten af våd hund. Hun rynkede på næsen og kiggede sig opmærksomt omkring
i det hvide landssakb, og fik med det samme øje på den hvide ulv. Hun betragtede
hende let. Og smilede stille. de nye krafter og evnen i hendes krop styrkede hende
hurtigt ved bare at tænke på det. Hun havde lyst til kamp, men dog var det mod
hendes samvittighed, bare at gå til angreb på denne ulv!..Nej man kunne ikke bare
dømme folk på hvad de lignede og var født til at være. Man blev også nødttil at dømme
på det indre. Noget ike mange vampyrer og varulve gjorde med hinanden.

Shaunee trådte ved at uhel sin fod ned i et lille hul som var gemt under sneen. Hendes potte røg i og hun mærkede den kolde og våde sne krype op af benet på hende. Et kort øjeblik stod hun helt stille mens myrerkrybene løb ned af hendes ryg. Hendes pels rejste sig.
*eiw..* tænkte hun og i næste nu, sprang hun op og tilbage. hun løftede potten og prøvede at ryste den fri var det kolde sne. Hun kunne virkelig ikke lide kold sne. Det blev så vådt når man rørte det.
Mens hun sad og prøvede at få sin potte tør, opfangede hendes skarpe lugtesans en sød, kvalmen duft. nej det var ikke en duft mere en lugt? nej det var en stank. Hun sænkede sin potte og blev med et opmærksom på sin omgivelser. Hun lagde ørerne sin smule ned. denne stank gjorde hende ubehagelig til mode. Det var som om noget i hende ønskede at kæmpe. ja selv... hun sank en klump.. ja selv dræbe. Hun brød sig ikke om det. ja godt nok kunne hun være en smule snobbet over for folk. ignorrer dem og sige ting som hun ikke mente. det var måske ondt, men ikke skadeligt.. som sådan. men denne følelse overvældede hende. Et forvirret skær gled over hendes mærke øjne, mens hun vagtsomt kiggede sig omkring for at finde kilden til stanken. Da hun havde ladet sine skarpe øjne glide over landskabet lidt fandt hun kilden. eller hun gættede på at det var kilden. hun æagde undrende hovedet på skrå. og det forvirrede blik i hendes øjne blev nu mere forvirret. kom lugten fra hende?
*hvordan kan noget så kvalment, sødt og koldt komme fra en anden teen?* tænkte hun undrende. Hun kunne ikke helt forstå hvordan det kunne lade sig gøre.. eller jo når hun tænkte nærmere over det kunne hun godt.
*.. mhh.. er dette en af det vampere som de talte om?* tænkte hun. Hun kiggede forvirret mens også nysgerrigt på pigen. Langsomt og forsigtigt begyndte hun at gå derover af. Hun ville gerne se hvad pigen var. Jo tættere hun kom på pigen jo stærkere blev hendes lyst til at flænse og dræbe. Dog kæmpede hun en indre kamp for at få den lyst til at forsvinde.

"Hej"sagde hun med den smukke stemme hun ejede.
Man kunne ikke høre fjendtlighed, vrede, væmmelse,
had, eller andet negativt i den. Den var blid og stille,
og man skulle næsten tro at hun snakkede til en anden
vampyr eller et menneske. Hendes blik var roligt, og skjulte
ikke noget. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede hende
stille imens tanker kørte frem og tilbage i hendes hoved

Shaunee så på hende med det vagtsomme-forvirrede og nysgerrige blik.
Da hun hørte hendes stemme stoppede hun op. Hun lagde igen hovedet let på skrå.
hun vuffede som en venlig hilsen. Hun stod lidt og kiggede på pigens ansigt.
hun stod og kiggede ind i pigens honninggyldne øjne. hun havde aldrig set øjne som dem. så umenneskelig smukke.
hun kunne fornemme at hvis det ikke havde været for den lyst om at dræbe som ulvegenet havde fremmanet, havde hun nok hensunket i de øjne.
hun løsrev sit blik fra pigens og kiggede på pigens påklædning, ja hun var smuk, men stanken fra hende tog en smule af skønheden.
*mhh..* tænkte og og blev en smule urolig. Det svækkede en smule på hendes vilje styrke om at holde dræbertrangen nede.

Hun smilede venligt"Er du en ny ulv, eller
nyflytter?, mindes ikke at have set dig før,
eller hørt om dig, for den sags skyld!"sagde hun
med et smil, og lagde godt mærke til at ulven kiggede
ind i hendes øjne. Hun var vant til det, og følte ikke
længere irritation eller generthed ved det. Det var faktisk
rimlig normalt for hende, for hun havde levet i 159 år som
vampyr. Hun trak slet ikke vejret, for hun kunne ike holde
stanken af våd hund ud. Hun gjorde det for at være høflig
så hun ikke hele tiden trak på næsen.
Sneen under hende knagede lidt da hun skiftede vægten over
på det andet ben. En vane hun havde lært sig selv, så hun ikke
så for statue agtig ud.

Shaunee hørte på hendes ord og skulle til at svarer som man normalt gjorde, men i stedet for ord kom nogle vufvuf lyde. hun løftede den ene potte som tegn til at hun lige skulle ordne noget.
Hun satte sig på halen og lukkede øjnene.
*hvordan er det nu man gør det her...* tænkte hun og var dybt kocentret om at komme tilbage i sine menneskeskikkelse.
I et lille øjeblik sad den hvide ulv bare helt stille og med øjnene hårdt presset i. men så lidt efter lidt begyndte ulveskikkelsen at forsvinde og en menneske skikkelse komme frem. ca 5 minuter efter sad der en gylden pige med halv langt mørkt hår. på sig havde hun en sort kjole (se ava).
Hun rejste sig mens hun rettede på håret.
"uhh, hader at det tager tid" mumlede hun lettere irreteret.
efter at hun havde rettet på hår og tøj vente hun sit blik mod pigen igen.
"heei" sagde hun for lige at sige det sådan rigtigt.
"jo jeg er lige flyttet hertil og er stadig meget ny inden for det her ulve halløj" sagde hun og skar ansigt.
*hun bør altså købe sig noget god parfume. måske Gucci Envy Me ville være god* tænkte hun.
"du er ikke en ulv vel?" spurgte hun roligt. som altid med en venlig-høflig klang. stemmen, og hendes udstråling, var så rolig at det næsten grænsede sig til at blive køligt. men køligheden blev en smule mere vist da hun virkelig prøvede på ikke at være totalt uhøflig ved at holde sig for næsen eller noget.
*føj hvorfor lugter hun så kvalment-sødt?* tænkte hun og skar indvendigt ansigt over denne stank..

Hun smilede og iagttog facineret hendes skikkelses skiftning.
og ventede helt til at svare indttil hun var færdig med snakke.
"nej jeg er Vampyr.."Sagde hun med et grinende smil og hendes
skarpe hugtænder kom til syne. de var en smule lange og tungen
gled hurtigt over dem for at få giften væk selvom den vendte tilbage
med det samme."Så du er ny her? tja det regnede jeg også med at du
var! jeg har jo som sagt aldrig set dig før"Sagde hun med et venligt
smil og trak stadig ikke vejret. Hun lignede faktisk bare en statue som
kunne bevæge munden.

Shaunee så på hende.
"nåå okay" hun var tæt på at tilføje er det derfor du lugter?, hun havde altid haft en skarp tunge, men hun tog sig i det. Pigen var jo en vamp, og Shaunee viste ikke hvor stærk sådan en var når det kom til stykket.
Shaunee rynkede let på sine øjenbryn.
"er i vampere altis så venlige overfor varulve?" spurgte hun undrende. efter alle de sagn og myter hun havde hørt - eller dem som hun kunne huske fra de timer hvor hun enten var der eller ikke sov - var varulve og vampyrer alt andet end gode venner. det ente tit op med slåskampe hvor præmien var livet og trøstepræmien døden.

"Nej det er meget få vampyrer der er som mig!
Jeg er nok en "anderledes én"sgade hun med en
latter som en vindharpe, der kunne få alle til at slappe
af."Du skal ikke regne med at nogle andre vampyrer
ville opføre sig så rolige som mig! De ville kalde dig køter,
hvalp, og allerede begynde at slås mod dig lige nu"Sagde hun
med et smil."Du har sikkert hørt at alle vampyrer onde, ikke?
Men jeg er en af de få heldige der kan sige at jeg er alt andet!"
Sagde hun"Dog kan jeg godt være ond hvis i tirre mig"sagde hun
"og det samme gælder andre vampyrer, vi har nogle korte lunter,
pas på med ike at sætte ild til den også stå for tæt på, det kommer
til at gøre, lige meget hvor hurtig jeres krop er til at hele! I kan jo stadig mærke
smerterne!"