Searching for you..

Claire havde forfulgt Mizzar og Christabel nærmest lige fra starten af. Hun var iført nogle stramme sorte bukser, en stram og stropløs top og en kappe der hang fra hendes skuldre. Læderstøvlerne sad helt perfekt men der var et eller andet over hende da det var at hun hørte at han skulle besøge sin menneskefar. Hun fugtede let sine læber og hendes øjne var ved at blive godt og grundige vildagtige og røde. Hun smilte skævt.. hun var tørstig! Og ingen ville lægge mærke til hvis hun nu kom ind i huset og tog noget blod fra denne mand!? Hun forfulgte dem derfor i lidt længere tid imens at hun så Mizzar have tøsen i sin favn. Hun ville have ønsket at der var nogen som hun kendte der var kommet for at besøge hende. Men nej.. der var ikke rigtig kommet nogen og hun havde sendt et brev til Daniella, dog uden nogen som helst svar!? Det var nemt for Claire at få de to vampyre til at lade være med at kunne dufte hende. Godt nok havde Mizzar hjulpet hende med at slippe væk fra politiet og vareulvene nede i Forks, men det havde hun jo fuldstændig glemt? Da det var at hun havde brugt sin egen evne imod sig selv. Så hun mente ikke at hun overhovedet skyldte Mizzar noget som helst. Så da de havde åbnet døren var hun kommet ind uden at du overhovedet havde lagt mærke til det. I det øjeblik de så trådte ud, koncentrerede hun sig ikke længere om sin duft så det kunne sagtens være at Mizzar og Christabel kunne dufte hende. Hun så på manden og smilte skævt, "halløj.." sagde hun roligt og hendes stemme var fuldstændig blid. Men manden kunne godt mærke at hun var farlig og gik nogle skridt tilbage. "Tag det dog roligt! Jeg er bare en smule tørstig..". De fleste som Claire kendte vidste at hun havde det med at dræbe sine ofre. Men først få dem til at lide en meget smertefuld død. Og hun gjorde selvfølgelig ingen forskel.

Hun var lige ved at gå på manden da det var at Mizzar kom brasende. Hun grinte af ham og rystede på hovedet. "Tro mig.. jeg kan meget let komme forbi dig!" hvislede hun irriteret og man kunne se sulten i hendes øjne. Hvis hun ikke havde været så tørstig havde hun med det samme set at det var Mizzar der stod foran hende også ville hun med det samme havde stoppet. Hun var ikke den person der dræbte de mennesker som var i familie med dem hun holdte af. Men man vidste ikke helt hvad det var der forgik oppe i Claires hoved. Hun var tørstig og tænkte ikke videre på det. "Så flyt dig!" hvæsede hun koldt og lavede en truende bevægelse over imod ham. Hun kunne meget hurtigt få ham væk, men nu ville hun også give ham en chance til at flytte sig fra manden. Hun lod tungen glide hen over hendes underlæbe. Hun kunne overhovedet ikke huske Mizzars ansigt. Hun kunne overhovedet ikke genkende det ansigts udtryk hun ellers plejede at være så vild med!? Nej.. man kunne mærke at det var en helt anden side af Claire der var fremme lige på dette tidspunkt.

Hun grinte af dem begge to og rystede på hovedet. "Jeg advarede jer!" sagde hun koldt og kynisk. Hun lod tungen glide hen over hendes overlæbe og sprang derefter på dem. Det var svært at reagere når det var at hun angreb, fordi at hun var så meget hurtigere end almindelige vampyrer. Hun tog med det samme fat i begge to og lettere som ingen ting rev hun dem op over hende og hårdt ind i væggen. Hun grinte lidt og rystede på hovedet. Tænk engang at de havde troet at de kunne overgå hende!? Hun vendte sig med det samme om imod denne mand og så på ham. Hun smilte skævt og derefter tog hun med det samme fat i ham og fik ham over hendes skulder. Hun ville ikke risikere at hun blev stoppet i at tappe blod fra ham, da de to vampyrer jo nok stadig ville prøve at stoppe hende i det hun var igang med.

Hun så på Mizzar og fnøs. Hun vidste egentlig godt hvad det var han var. Men han tænkte vist ikke over at hvis det var at han rørte hende, ville volten også komme over i hans far også var hun ikke den eneste der sådan uden videre kom til skade. Desuden ville hun ikke dø af det men manden ville højst sandsynligt. Hun rystede på hovedet af dem før det var at hun meget hurtigt forsvandt ud af et åbent vindue. Selvom at hun var vild, var hun ret elegant og meget lydløs, så det ville tage lidt tid før man ville indse at hun egentlig var smuttet ud af vinduet med manden over skulderen.